Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282-
SELV-ANDEN PAA 86° 14’.
vi ikke; det lille vi tog med fra «Fram» (det var bare
lidt bordsalt i en sennepsboks) var brugt op, længe før
vi blev klar af drivisen. Det var ugevis ad gangen, vi
ikke havde spor af salt, hverken i form af is eller vand.
Det salt, der findes i kjød, maa altsaa være nok for det
menneskelige legeme, naar ernæringen bestaar bare af
kjød. — Stadig havde vi en halv paraffindunk hængende
over tranlamperne fyldt med is, for at have drikkevand
til enhver tid.
Mere end høist nødvendigt gik vi ikke udenfor døren
i vinterens løb; det var for koldt i vore fedtete,
tyndslidte klær, og blæste gjorde det som oftest gjennem
marv og ben. Men var veiret pent med nordlys eller
maaneskin, trodsede vi kulden og sprang op og ned
udenfor hytten.
Ræven gik der rundt om hytten som et andet
husdyr og gnog paa bjørneskrotterne; vi lod dem gnage, vi
havde kjød nok. En to tre i følge kom de og trampede
paa taget; fra begyndelsen likte vi ikke dette, det var
saa lydt al ting i den strenge kulde, og saa maatte vi
banke i mønebjelken til dem, men det var faafængt.
Det var saavidt de vilde gaa, naar vi krøb ud i
hus-gangen, slog op dørskindet og steg op af jorden. Da
skreg de høit af forundring og sinne, uhyggeligt klang
det i vinternatten. Og rart maatte det være for ræven
at se en tobenet skabning dukke op af selve jorden.
Hvad havde mennesket her at gjøre inden dens
enemerker, som den havde havt sammen med bjørnen
uforstyrret i aartusinder? Maatte de ikke alle, baade den
hvide og den blaa, give sin harme luft over sligt?
Ræven drog væk for os alt, hvad den kunde komme
over, ting, som den ikke kunde have den fjerneste brug
for, men som var vigtige for os. Den silkehoven, vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
