- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
291

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FIREOGTYVENDE KAPITEL.

291

vedet. Ja, det er ikke saa rart stel med klæder og mad,
lys og varme heller ikke, men den tid kommer vel
engang, da vi kan feire en jul, som kan veie op for det
onde, en sliter. «Med smerte maa mennesket kjøbe sin
fremtidige lykke.» Efter denne lange, mørke nat haaber
jeg paa en lys, velsignet morgen med solskin og
fuglesang, blomsterduft og dugperler i det friske græs. —
Og tiden til den gaar noksaa fort. Igaar stoppede solen
sin dalen, atter er den begyndt at stige, høiere og høiere
kommer den, lyset bringer den med og varmen ogsaa,
den smelter den mur af is, der stænger os fra verden,
smelter ispansret om vort bryst, spreder lys i mørket
og lys i vort sind, hilser os fra den varme, smilende
verden og byr os velkommen clid, og vi er ikke sene
om at komme. — Herregud! Solen er det, der giver os
liv; det skjønner vi ret først, naar vi ingen har.»

Onsdag den 25de decbr. «Iste juledag. Ja vi feirede
julekvelden saa godt vi kunde igaar. Vi kogte
fiskemel og lidt maismel sammen med tran og stegte det
derefter i panden. Dette smagte dog ikke saa godt, som
vi havde ventet, men brødet stegt i bjørnetran, det
smagte fortræffeligt. Idagmorges drak vi chokoladen
med aleuronatbrød og spæk, en kostelig juleret. — Vi
har det ganske godt i julen trods alt; vi er tilfredse
med det, som det er, og glæder os ved livet i den grad,
at der kanske var dem, der kunde misunde os. — Vi
har nu havt vor vanlige spadsertur op og ned paa
promenaden idag i et veir, som vi nok længe vil mindes,
og som vi vist aldrig faar opleve magen til nogen jul.
Da vi krøb ud af vor hule og flk hovedet over jorden,
stod hele himlen i brand af nordlys, der som en
hvirvelvind føg gjennem zenith i alle innlime farver og samlede
sig paa nordhimlen, hvor det h ’li sig, medens vi gik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free