- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
327

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FIREOGTYVENDE KAPITEL.

327

kunde være Franz Josefs Land alligevel, han syntes, det
her stemte med Leigh Smiths kart over sydsiden af
dette land. Jeg mente, det kunde vel ikke være saa
efter Payers kart. Imidlertid seilte vi godt og vel, det
stilnede paa kvelden, og vi lagde ind til kanten. Nansen
var oppe paa et kos for at se videre paa farvandet. Da
han kom ned igjen, skulde vi begge to gaa op der.
Kajakerne blev bundet med en rem fast til skistaven,
eier var rammet ned i isen.

Da vi vel var kommet op paa kosset, faar jeg
tilfældigvis se, at kajakerne havde løsnet sig fra stængslet
og holdt paa at drive Lidover vandet. «Se der,» raabte
jeg, og begge for vi ned af kosset. Nansen rev af sig
nogle klær. «Tag uhret,» sagde han til mig og gav mig
det, saa bekymret paa kajakerne, medens han tog af
sig, og sprang saa i det kolde isvand. — Der drev væk
vor hele eiendom, mad, klær, ammunition, bøsser,
fremkomstmidler; vort liv beroede paa at faa kajakerne
igjen; min paksæk var det eneste, som laa paa isen,
jeg havde skiftet paa benene, medens Nansen var oppe
paa kosset første gang. Nansen svømmede og kajakerne
drev, længere og længere ud kom de, situationen blev
mere og mere alvorlig; det var uvist, om han kunde
klare saa lang tur i det kolde vand. Jeg kunde ikke
holde mig rolig, gik frem og tilbage paa isen, kunde
ingenting, absolut ingenting gjøre, — saa paa Nansen,
der af og til hvilede ved at svømme paa ryggen, var
ræd for, at han skulde faa krampe og synke for mine
øine. Ingenting hjalp det jo, om ogsaa jeg kastede mig
udi. Længer og længer væk kom han, tagene blev
mattere og mattere, nu orker han snart ikke mere, —
endelig ser jeg ham med møie gribe i den ene kajak,
han forsøger at hæve sig op, men kan ikke fra begyn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free