- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
333

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FIREOGTYVENDE KAPITEL.

333

og til pleiede at gaa op paa. Om en stund raaber han
ned til mig, som laa og halvsov i posen: «Johansen,
jeg hører hunde gjø inde i landet!» Jeg kom ud af posen
og op paa kosset i en fart og stod og lyttede en stund,
medens Nansen stellede med maden; jeg var ikke sikker
paa, om det var hunde jeg hørte et par gange, eller det
var lyd fra de tusinder af fugle, som hækkede i fjeldet
derinde. Imidlertid blev det bestemt, at Nansen skulde
gaa indover til landet og undersøge sagen, medens jeg
skulde være igjen og passe vor eiendom, saa den ikke
drev afgaarde; thi isen, hvorpaa leiren var, kunde meget
let løsne og drive tilhavs. Under maaltidet gjættede vi
paa, hvem det kunde være, hvis der var folk; det var
kanske den engelske ekspedition, som var paa tale, da
vi reiste med «Fram»? Eller kanske det var nordmanden
Eckeroll? Var der folk i det hele taget, saa maatte vi
hos dem faa en ordentlig udrustning og faa greie paa,
hvor vi var. — Da vi havde spist, fik Nansen mit gevær,
for det var der rem i; vi havde nu bare halvanden ski
hver; han fik derfor den ene min, som var hel, saa det
blev et respektabelt par; aluminiumskikkerten bandt
han paa ryggen og forsynede sig rigelig med patroner;
saaledes udrustet tog han afgaarde, efterat vi først var
enige om, at jeg skulde hænge op en skjorte paa en
bambusstang, saa han kunde se, hvor jeg var.

Da Nansen var gaaet, gik jeg op paa kosset og
lyttede igjen. Jeg hørte fremdeles fuglenes buldren; det
kunde dog ikke være dette, som Nansen havde taget for
hundegjøen? — Pludselig baaret af vinden kom der fra
landet gjøen af flere hunde med grovt og fint maal;
tydelig flere gange naaede den mit øre, som de skulde
været ganske nær paa isen og ikke inde i landet, som
vel maatte være en mil væk. Nu var jeg aldeles sikker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free