- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
347

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FIREOGTYVENDE KAPITEL.

347

Vi begyndte nu at vente paa skibet, som allerede
skulde være kommet; isforholdene og vindens retning
og styrke blev skjænket mere opmerksomhed. Det
kunde jo meget let hænde, at isen var slig, at fartøiet
ikke kunde naa ind til land, og da maatte Nansen og
jeg forblive, der vi var, en vinter til; vi snakked om at
reise over til Spitsbergen, men nu i juli maaned var
det ikke sikkert at række frem saa tidlig, at vi kunde
træffe fangstfartøi med det samme, og da havde vi
udsigt til at maatte overvintre paa Spitsbergen. Den eneste
maade, vi kunde komme hjem paa iaar, var at skibet
kom nu straks.

«Det er godt at være blandt civiliserede mennesker
igjen og slippe det haarde liv i isen. Det er godt at være
blandt disse elskværdige engelskmænd, der gjør alt,
hvad de kan, for at vi skal have det saa godt som muligt
efter vore lange femten maaneder. Men — vi vilde
gjerne hjem iaar. — Det er vel ikke saa mange
mennesker, der har længtet mer end os efter at sætte foden
paa hjemlig grund! Vort liv heroppe i den evige is
har gjort dette. — Vi har lidt adskillig ondt, og mer
end en gang har det været godt at mindes livet
derhjemme. Og om vi begge to har troet fast paa
gjensynets glæder, har der dog været mange situationer,
som mindede os om, at vort liv er skrøbeligt, — at
mennesket, som kalder sig skabningens herre, er et
stakkels forgjængeligt væsen og som det mindste fnug
af støv ligeoverfor den magt, der har frembragt alt, som
vi ser, og alt, som vi ikke ser, — den magt, der fra
evighed har styret alt og i evighed vil styre alt efter sin
for os ufattelige lov! Den magt, der har frelst os fra
undergang saa ofte paa denne reise! I menneskelige
øine var denne vinter, vi sidst har tilbragt i vor hytte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free