Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHRISTIANIA V1DKS8K.-SKI.SK. FOHHAXDJi. 1880. No. 6. 121
Den saakaldte Coruscation, det vil sige den eiendommelige,
bølgeformige Bevægelse, med hvilken Lysmasserne især ved stærke
Nordlys fare opad Himlen, er af mig ikke iagttaget, hverken i den
sidste eller i den foregaaende Vinter. Andre Steder er denne
Bevægelse derimod liere Gange bemærket. Ofte er det. dog tvivlsomt,
hvorledes Beskrivelsen skal forstaaes, idet Iagttagerne synes at have
anvendt Ordet „Flammer" baade paa denne Lysbølgen og paa
almindelige Straaler. De Nordlys, ved hvilke den bølgeformige
Bevægelse udtrykkelig nævnes, ere følgende: I. December. Sl.avnæs;
20. Januar, Tunstad; 12. Marts, Kvædljord; 15. Marts, Stabben;
22. Marts, Rund«.
I ældre Nordlysbeskrivelser omtales stundom mørke
Straaler. F.t I’ar Gange, den 4. og den 29. November, mener jeg at
have iagttaget saadanne; dog vil jeg ikke benægte, at dette
Fænomen muligen kun skyldes en Skuffelse, og at de iagttagne mørke
Striber maaske ikke ere andet end lysmanglende Mellemrum
mellem sædvanlige Straaler.
Den for Nordlys paa boie Bredder karakteristiske
Draperi-lorm. ved hvilken Straalerne synes at hænge lodret ned i Luften
som en Række Orgelpiber eller som et folde Tæppe, hvis Folder
bugte sig frem og tilbage, er af mig iagttaget en Gang i sidste
Vinter, den 1. December. Denne Form omtales ved samme
Nordlys ogsaa fra Dovre og Strand Den viste sig ligeledes smukt i
Bergen den 25 Marts 1878 og omtales desuden ved Nordlysene
21. Januar, Maalselven, og 28. Marts, Throndhjem.
Den saakaldte Nordlys krone, der sædvanlig betegner
Fænomenets Kulmination, har ikke vist sig nogen Gang i Bergen i
de to sidste Vintre. Den omtales derimod fra flere andre Steder:
2. December, Kvitholmen: 20. Januar, Tunstad og Kvædljord; 13.
Marts, Maaso, Skjervø, Lødingen og Elisenberg; 28. Marts,
Throndhjem.
1 det følgende skulle enkelte Nordlys, der i en eller anden
Henseende ere mærkelige, blive Gjenstand for en nærmere
Omtale. Særlig ville disse Bemærkninger knytte sig til Nordlysenes
geografiske Udbredelse og deres mere eller mindre lokale Optræ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
