Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
h. tkomholt. iaottauklskr ovkh nordlys.
Hyppighed, sua fremt en saadan existerer. Dette er i og for sig
selv ikke utænkeligt; ligesom det er paavist, at Nordlysets
Optræden følger den llaarige Periode for Solpletternes og
Protuberanser-nes Hyppighed, vilde det ikke være usandsynligt, at dette Fænomen
endnu nøiere var knyttet til Forholdene paa vort Planetsystems
prædominerende Centralklode, og da navnlig saaledes, at Solens
Rotation muligvis kunde afspeile sig i Nordlysets Hyppighed,
Intensitet eller Udbredelse. Det hidtil foreliggende Materiale
indeholder imidlertid intet, der kunde synes at bestyrke en saadan
Antagelse og dens Begrundelse vilde som omtalt paa Grund af
ovenanført« Omstændighed i hvert Fald være meget vanskelig. Det
fortjener dog maaske at bemærkes, at de tre mest udbredte
Nordlys i Tidsrummet September 187S — April 1879, den 1. December,
20. Januar og 13. Marts, ligge næsten lige langt fra hinanden,
adskilte ved Mellemrum af henholdsvis 49 og 51 Dage.
Opmærksom paa denne Nordlysets væsentlig af Maaneskinnet
betingede Synlighed kommer man til et uventet Resultat med
Hensyn til Nordlysets Hyppighed. Fraregner man nemlig 7 Dage
før og 3 Dage efter Fuldmaane, findes der i Maanederne Januar,
Februar og Marts kun en eneste Aften, den lfi. Marts, fra
hvilken der ikke foreligger nogen Nordlysiagttagelse. Dette er saa
meget mere mærkeligt, naar man husker paa, at Skyforholdene i
en meget høi Grad betinge Nordlysets Synlighed. Maanederne
September -December kunne her ikke tages i Betragtning, da
Iagttagelserne først fra de senere Maaneder ere nogenlunde
fuldstændige, og i April begynder allerede, især for de nordlige Egne,
Dagens lange Varighed at gjøre sig gjældende. Paavisningen af
den Kjendsgjerning, af der selv i et Miuimmnsaar. paa et
forholdsvis saa begrændset Omraade som det, de tre nordiske
Riger indtage, neppe hengaar en eneste Aften, uden at der et.
eller andet Sted indenfor dette Omraade optræder et Nordlys,
tør jeg betegne som det andet vigtige Resultat af de i Vinteren
1878—79 gjorte Iagttagelser.
Hr. Professor Feabnley har havt den Velvillie at tilstille mig
en Afskrift af de paa Kristiania Observatorium i Tidsrummet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
