Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
w
MARIA STUART.
KATHARINA, strengt vaagede over Ærbarhed og omhyggeligt
sørgede for, at hendes Børn ikke fik forstaa de Krænkelser,
hun i sit Ægteskab var udsat for. Marta, som allerede hjemme-
fra talte Fransk, tilegnede sig i Frankrige dette Sprog til Fuld-
kommenhed, lærte at behandle det skriftlig og mundtlig; hun skrev
en ypperlig Brevstil, var indtagen i den nyere »lærde« Digtning
(RONSARD og »Pleiadenc), som netop i Henrik IP’s Tid trængte
igjennem, og skrev selv franske Digte i denne Smag. ROnsarb
selv satte hendes Digterevne høit, og BRANTOME fortæller, at han
og RONsaRD var enige om, at hendes Digte stod høit over de
Sonnetter til BornwELr, som hendes Fiender tillagde hende. Hun
lærte ligeledes at tale og skrive Italiensk (flere egenhændige ita-
lienske Breve fra hende er bevarede); ligeledes læste hun de la-
tinske Klassikere paa Latin, og 12 Aar gammel forbausede hun
Hoffet og de fremmede Diplomater ved paa Nytaarsdag 1555 at
holde en i ciceroniansk Latin af hende selv (7) forfattet Tale om
Kvinders Begavelse for Videnskab og Kunst. Denne Lyst til at
beskjæftige sig med Literatur og Digtning beholdt hun gjennem
hele sit Liv, og Læsning har vistnok fyldt mangen ensom og
trøstesløs Stund i hendes lange Fængselsliv. Hvad der interesserede
hende i den klassiske Literatur, var de store Exempler, og i hendes
Brev kommer ofte Reminiscentser fra Klassikerne frem, som naar
hun minder sin Legekammerat, Dauphinen, om Taknemlighed mod
Lærerne ved at henvise til ARISTOTELES og ÅLEXANDER den Store.
Heller ikke den legemlige Udvikling forsømtes. Hun var ivrig i
alle Legemsøvelser, udholdende i Ridning og Øvelsesskydning, og
Jagt var hendes Lidenskab, navnlig Falke- og Hjortejagt: hendes
fine Legeme blev derved tidligt øvet til Friluftsliv og hendes Sind
til Mod og Selvbeherskelse. Det siges, at hendes Onkel Frants af
GUISE har glædet sig over det Mod, hun viste: »Jeg erkjender
vort Blod i dig, du er saa modig som mine tapreste Krigs-
mænd. Hvis Kvinder gik i Kamp nu som i gamle Dage, tænker
jeg, du vilde forstaa at dø modigt«. Dans elskede hun, og ud-
viklede her tidligt Færdighed og Ynde; man erindre, at ved 16de
Aaarhundredes Hoffer var Dansen paa en Maade den fornemste
af alle Kunster, idet Tidens Figurdanse var halve Skuespil, Pan-
tomime og Ballet i Forening, og Konger og fyrstelige Personer
optraadte her i de fornemste Roller. Ofte var Baller forenede med
Optog, allegoriske Maskespil, Sang, Deklamationer o. a., som
krævede de forskjelligste Talenter. Marta lærte ogsaa ved Hoffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
