Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 MARIA STUART.
Værelser beklædte med sort og holdt sig i FEnsomhed i 40 Dage.
Det blev hende klart, at i Frankrige var der ikke længer nogen
Plads for hende: nu var hendes Svigermoder Herre ved det franske
Hof som Formynder for den nye Konge, FRANTS" roaarige Broder
KARL, og hun selv pensioneret Enkedronning; hendes eneste Til-
flugt var hendes eget Rige Skotland, og did besluttede hun strax
at drage for selv at overtage Regjeringen.
MARuas første politiske Handling efter Frants II’s Død var
— rimeligvis efter Kardinalens Raad — at lægge bort den engelske
Kongetitel; ligeoverfor den engelske Gesandt undskyldte hun sin
tidligere Handlemaade med, at hun kun havde antaget den engelske
Titel efter sin Svigerfaders, den franske :Konges Bud. Derimod
nægtede hun, som rimeligt var, at frasige sig Arvefordringerne paa
England efter ELISABETH, saaledes som det var fastsat i Edinburgh-
Traktaten, og hun godkjendte overhovedet ikke denne Traktat.
Den engelske Afsending kunde heller ikke faa hende til at aner-
kjende det skotske Parlaments Beslutninger om Religionen; hun
paaskjød med Rette, at derom kunde hun ikke beslutte noget,
førend hun kom hjem og havde sit Statsraad om sig. Saasnart
hun havde meldt til Skotland sit Ønske om at drage hjem, ind-
fandt der sig hos hende Repræsentanter for de to skotske Partier,
hendes Halvbroder Lord James Stuart for de Reformerte og
Jonn LestIE, den senere Biskop af Ross, for Katholikerne.
JAMES STUART var dengang en Mand paa 30 Aar, 11 ’Aar ældre
end sin Søster; han havde r7aarig fulgt sin Søster til Frankrige,
men vendte snart hjem; hun bevarede ham stadig i venlig Frind-
ring og sendte hyppigt hjem til Skotland hjertelige Hilsener til
«sin Broder Bastarden«. Bastarden var en Mand af ualmindelige
Gaver, fuld af Selvbeherskelse, Forstillelse og Ærgjærrighed. Han
havde et aandfuldt og vindende Væsen ligesom Søsteren; det
fremhæves, at han formaaede ved sin tilsyneladende Aabenhed at
faa andre til at tro paa hans Oprigtighed og lokke dem til For-
trolighed, — og det forstod han ypperligt ligeoverfor Marta.
Man har beskyldt ham for allerede tidligt at drømme om at for-
trænge sin Søster for selv at blive Konge — og senere, efter 1567
troede ogsaa Marta dette om ham —, men neppe med Rette;
hvad han tragtede efter var Magten, ikke Navnet, det var ham
ligegyldigt i hvis Navn han udøvede den, og da han fik Magten
som Regent, efter at have ruineret Marta, gjorde han intet For-
søg paa at fortrænge hendes Søn fra Kongenavnet, Om Magten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
