Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 MARIA STUART.
er vanskeligt at se hans egentlige Principer, hvis disse gik ud
over det at holde sig ved Magten og altid spille en Rolle. Han
giver sig altid Mine af at være en fuldt overbevist Partimand, men
staar rigtignok til forskjellige Tider paa forskjellige Sider. Han
er altid ivrig, altid fuld af Planer og listige Udveie, altid hurtig til
at handle uden Hensyn. Han havde sluttet sig til de reformerte
Lorder, da disse syntes at have Fremtiden for sig, og betragtede
sig siden som Medlem af det reformerte Parti. Men da Marta gav
fuld Religionsfrihed for de Reformerte, sluttede han sig helt til den
nye Regjering; han var fri for religiøs Fanatisme som for Enthu-
siasme og krævede derfor ikke, at de katholske skulde forfølges.
Han vovede endog at optræde overfor de reformerte Præsters
Overmod og brugte spydige Ord om dem, saa at Knox kaldte
ham en Atheist (hvad han vel neppe var). Han var ved denne
Tid (ligesom JAMES STUART) engelsk Pensionist, men han synes
dog at have forstaaet dermed at forlige sine Pligter mod sin egen
Dronning, idet han arbeidede for Enighed med England. Senere
kompromitterede han sig for det protestantiske Parti ved at deltage
i Sammensværgelsen mod R1cc10 og var en Stund i Unaade, men
blev atter taget til Naade paa JAMES STuartSs Bøn. Med denne deltog
han i Sammensværgelsen mod DArnreY, og da Dronningen havde
ægtet BorHweLrL, gik han over til Oprørernes Side; men senere
sluttede han sig atter til Dronningen i hendes Ulykker og led Døden
i hendes Tjeneste. Ingen troede ham rigtigt — en engelsk Gesandt,
som kjendte ham godt, gjengav engang LETHINGTONS Ord med det
udtrykkelige Tillæg: »Ævis LETHINGTON overhovedet kan sige Sand-
hede —; men alle benyttede hans Talenter og Forretningsdygtighed.
De, som følte sig underlegne i den nye Styrelse, var HAMILTON,
Hvxstey og BornwerLL; men de kunde ikke danne noget Parti,
da ialfald Bornwzrtr var en Fiende af Hamiltonerne. —Dron-
ningen selv gjorde alt for at udjevne og forsone Modsætningerne,
og dette syntes at skulle lykkes hende. Efter sine Ministres Raad
tog hun vel. imod Dronning ErISABETHS Undskyldninger for, at
hendes Skibe havde forfulgt Marta paa Overreisen over Nordsøen,
og hun søgte fremfor alt at opnaa et godt Forhold til England.
Hun erklærede sig villig til at opgive ethvert Krav paa England.
hvis Ersapett vilde erkjende hende for (hvad hun virkeligt var
hendes retmæssige Arving. Nu vilde vistnok FrsapetTH ikke gaa
ind herpaa, hun hadede selv Tanken paa, at nogen skulde arve
hende. Men da snart efter Planer dukkede op om et nyt Ægte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
