Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 MARIA STUART.
en privat Fiende, Lord OGiLvy, paa Edinburghs Gader. Striden
førte til ct helt Opløb, Sir Jonn blev sat fast og skulde dømmes,
men de skotske Fængsler var slige, at man let kunde bryde ud,
og det gjorde Sir Jonn; han flygtede til sin Faders Besiddelser i
Nordskotland. Dronningen havde netop den Gang — efter JAMES
StTvARTS Forslag — besluttet at vise sig i Nordskotland for at
hævde Kronens Magt i disse halvt uafhængige Lande, og JAMES
Stuart havde sine egne Planer baade for sig selv og Religionen.
Det gik ikke an, at vise sig i disse Egne uden Magt, og hun led-
sagedes derfor af en hel liden Hær. Da Dronningen med sin
Armé nærmede sig, sendte Jarlen af Huntry sin Hustru som etslags
Ambassadør for at indbyde Dronningen til sin Residens, Strathbogie
Castle. Hun svarede, at hun ikke kunde tage imod Indbydelsen,
saalænge hans Søn vægrede sig for at underkaste sig Retten og
ikke stillede sig i Fængsel. Jarlen sendte derfor sin Søn til Edin-
burgh for atter at gaa i Fængsel, men Sir Jonn betænkte sig paa
Veien og undveg atter; Dronningen eller ialfald JAMES STUart
troede dette skede efter Aftale med Faderen. Samtidig udbredtes
et Rygte om, at Jarlen af Huntuy lagde Baghold for Dronningen
og JAMES STUART; men det undgik de heldigt, forsaavidt det var
sandt, at det havde været Hensigten at fange dem. Der blev nu
aaben Krig mellem Dronningen og Jarlen. Jarlen drog med sine
yngre Sønner Jonn og ADAM mod Aberdeen; men mange af Jarlens
Tilhængere faldt fra og sluttede sig til Dronningen. Dronningen
selv blev greben af Krigslyst (det var hendes første Felttog); hun
red selv med og deltog i Forfølgelserne af Fienderne, sprængte frem
i Spidsen for sine Ryttere med. Pistol i Haanden, klædt i den høi-
landske Kvindedragt med kort Kjole og Rytterstøvler. I den afgjø-
rende Kamp — en kort Fægtning ved Corrichie nær Aberdeen —
faldt HuntLy; hans Legeme blev ført til Edinburgh og udstillet ved
Domstolen, for at Dommen kunde udtales mod ham »i eget Nærvære.
Hans Søn Jorn blev ført fangen gjennem Aberdeens Gader, dømt
til Døden og halshugget. Ogsaa den yngste Søn, den r7aarige ADAM
GORDON, som senere gjorde sig berømt i MArras Tjeneste, vilde
JAMES SUART have dømt til Døden; men det nægtede Dronningen.
HvuntLys ældste Søn og Arving, Lord GEORGE GORDON, som var
gift med ANNE HAMILTON, Hertugens Datter, og ikke havde taget
Del i Faderens Opstand, fordi han opholdt sig hos sin Svigerfader i
Lavlandene, blev ogsaa fængslet som mistænkt, og Statsraadet vilde
have ham henrettet; men Dronningen modsatte sig dette, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
