Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIAS REGJERING I SKOTLAND 1561—63. 5
|
allerede faa Dage efter sin Ankomst til Hjemmet sendte Bud efter
ham for at lære ham at kjende. Knox kom og blev venlig mod-
taget af Dronningen; kun MURRAY var tilstede. Hun bragte strax
paa Bane den Bog, Knox for nogle Aar tilbage havde skrevet,
og spurgte, hvorfor han havde skrevet en Bog mod hendes Styrelse
og ophidset hendes Undersaatter til Opstand. Knox svarede, at han
havde adlydt Guds Vilje ved at aabenbare Afguderiet og var villig
til at forsvare sine Paastande i Disput med enhver. »Jeg hører,
at en Englænder har skrevet mod Bogen, men har ikke læst ham;
hvis han har tilstrækkelig svækket mine Grunde og slaact fast det
modsatte Standpunkt med ligesaa gode Vidnesbyrd, skal jeg ikke
være stridig, men bekjende min Feiltagelse og Uvidenhed. Men til
denne Time har jeg tænkt og tænker fremdeles, at jeg selv er
mere istand til at opretholde mine Paastande end ti andre til at
modbevise dem«. »De tror altsaa, sagde Marta, at jeg ingen
lovlig Autoritet hare? Knox svarede ikke direkte. Han hævdede,
at lærde Mænd til alle Tider havde havt Frihed til at sige sin Mening,
om den end afveg fra den sædvanlige, men dog var gode Under-
saatter, og tilføiede: »Naar dette Rige ikke finder noget upassende
1 at styres af en Kvinde, vil jeg ikke modarbeide det, men nøic
mig med ikke at bifalde det i mit indre; jeg skal være ligesaa til-
freds med at leve under Deres Naade, som Pavurus under MNero.
Mit Haab er, at saalænge De ikke besudler Deres Hænder med
Guds Helliges Blod, vil hverken jeg eller min Bog gjøre Dem
Skade; den var jo specielt skrevet mod den onde JESABEL i Eng-
lande (Marta Tupor). Det var ikke elt oprigtigt; Anledningen
var vistnok nærmest Forfølgelserne i England, men ogsaa i Skot-
land; England og Søkotland nævnes altid sammen i Bogen, saa at
Knox ogsaa har tænkt paa MAR af Lothringen, Marras Moder, og
desuden var Principet opstillet i sin Almindelighed. Derfor havde
Marna Ret, naar hun sagde: »Men De taler om Kvinder i Alminde-
lighed<, og hun fremhævede Modsætningen mellem Pavurus’ Ord
om Undersaatters Lydighedspligt og ans Ophidselser. Han paa-
beraabte sig Jødernes Modstand mod FARAO, DANIELS mod NEBUKAD-
NESAR, Åpostlernes mod de Romerske Keisere o. s. v.; men dertil
indvendte hun: »Men de satte sig ikke til Modværge, greb ialfald
ikke til Sverd mod sine Fyrster«. »Nei, — svarede Knox — Gud
havde ikke givet dem Magt eller Midler dertil«. »De tænker altsaac,
sagde Dronningen, »at Undersaatterne bør modsætte sig Fyrsterne,
naar de kan«? »Ja, naar Fyrsterne overskrider sin Myndighed«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
