Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 MARIA STUART.
Godser ved Glasgow. Ogsaa Knox fandt det forsigtigst at flygte
fra Edinburgh og holdt sig nu i et helt Aar skjult dels i det vest-
lige Skotland, dels i England. Kun fire af Morderbanden blev
fængslede, men ogsaa af disse blev de to benaadede.
Hvis Henry Darnrey havde været en forstandig Mand, vilde
han have gjort vel i helt at bekjende sin Skyld for Dronningen
og bede om Tilgivelse, hvilket han vistnok havde opnaact. Men
1 det Sted var han dum nok til, nu da Riceros Mordere var
flygtede, at udfordre disse ved offentlig at udtale, at han ingen Del
havde i Mordet. I et Statsraad den 20de Marts erklærede han
paa sin Ære og sit Ord som Fyrste, at han ikke forud havde
kjendt til Sammensværgelsen og den mod hendes Majestæt be-
gaaede Forbrydelse; han erkjendte alene, at han uden Dronningens
Vidende havde indvilget i de Landsforvistes Hjemkomst. Som
Følge heraf udstedte Dronningen en Proklamation, som forbød at
beskylde Kongen for Deltagelse i Sammensværgelsen. Det var
ham, som forlangte denne Proklamation, og Dronningen, som gav
efter for hans Fordring; hun sagde, at hun ikke kunde tro, han
havde havt ondt i Sinde mod hende, skjønt han i Ungdoms Ube-
sindighed havde afveget fra den rette Vei, og at hun tilgav ham
alt. Men faa Dage efter var alt forandret: før 4de April havde
de Sammensvorne ladet fremlægge for Dronningen det af DArnLey
egenhændigt underskrevne Dokument (S. 74), og hun saa deraf,
at han havde vidst om alt og endog gjort sit til, at Fornærmelsen
blev saa krænkende som muligt for hende (ved at bestemme, at
Mordet skulde ske paa Slottet og i hendes Nærværelse); hun for-
stod nu, at han var baade en Løgner og en Forræder. En, som
var om hende i disse Dage, James MELvIL, siger, at hun udgød
bitre Taarer ved Tanken om, at hun ikke kunde stole paa ham i
Noget. Men naar man har sagt, at fra det Øieblik af har hendes
forrige Kjærlighed til DarnLey forvandlet sig til Had og Afsky, er
det ikke rigtigt. Manra forstod, at han var et Barn, men et for-
ført Barn, og hun forbød Statssekretæren at conferere med ham
I Statssager; det vil sige, hun reducerede ham til hvad han var,
Dronningens Ægtemand. Men det varede ikke længe, inden ial-
fald noget af den forrige Hengivenhed vendte tilbage. Hun for-
beredte sig til den Tid, da hun skulde føde sit Barn; som natur-
ligt, efter hvad hun havde udstaaet under Svangerskabet, ventede
hun selv Døden og var optaget af at ordne alt for sit Barns Frem-
tid. Derfor fortsatte hun Forsoningsværket. Da Murray og Ar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
