Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 MARIA STUART.
Crom. Dronning ELISABETH at udlevere til hende Jarlen af North-
umberland, vis FLISABETH vilde udlevere ham — Dronning
Marna. I Brevet (2den Jan. 1570) fremstiller han Marta som
Udgangspunkt og Kilde for alle engelske Uroligheder, som hun
ved at blive i England kun vilde faa Leilighed til at puste til;
hun stræbte desuden efter den engelske Krone ved at søge at opnaa
Ægteskab med Hertugen af NORFOLK. MURRAY forsikrede, at
Hensigten var at beholde hende i sikker Varetægt i Skotland og
at ingen vilde gjøre Forsøg paa at berøve hende Livet. Sikker-
heden herfor var vel ikke stor, siden man ser, at Forslaget blev
støttet af Morton og dennes Tilhængere og at i de samme Dage
Knox skrev et meget blodtørstigt Brev til Czci om samme Sag;
han mindede her i forblommede Udtryk om, at »hvis de ikke hug-
gede /ige til Roden, vilde de brukne Grene snart skyde ud igjen
kraftigere, end nogen ventede, og med større Kraft, end vi vilde
ønske«; — Brevet var underskrevet »JonN Knox, med sin ene Fod
i Gravenc«.
MURRAYS Forslag rørte ved det ømmeste Punkt i ELISABETHS
Politik; hun havde nu indseet, at hendes Fremgangsmaade mod
MAaRna var ikke blot uhæderlig, men ogsaa farlig for hende selv,
og vilde nu gjerne være befriet for hende. FrsapETH befalede
24de Jan. at sende en paalidelig Mand, RanDorrr, til Skotland
for at aftale med Murray de nærmere Forholdsregler; men inden
RanporLpH kom afsted til Skotland, havde allerede Gjengjældelsen
rammet Murrav. Blandt dem, som havde kjæmpet for Marta ved
Langside (S. 141), var Jonn HamILTon of Bothwellhaugh; han blev
straffet for sit »Oprør« med Tabet af alt sit Gods, endog en liden
Fiendom, som tilhørte hans Hustru. Harmfuld over dette vilde
han hævne sig paa Ophavsmanden og lurede paa MURRAY i Lin-
lithgow i et Hus, som tilhørte hans Slægtning Erkebiskop HamIrton;
det lykkedes Morderen at saare MURRAY dødeligt, da han red
forbi (23de Jan. 1570). Maria havde i sit Fængsel faaet at vide,
at man tænkte paa at udlevere hende til Skotterne, og klager der-
over i et Brev til den franske Gesandt i London, La MoTHE
FønéLon (15de Jan.) idet hun frygtede for at blive hemmelig
myrdet. Man vil da finde det naturligt og forstaaeligt, at hun
følte en Lettelse ved at vide, at hendes talentfulde Fiende og Broder
var død. I et Brev til Murrays Enke to Maaneder senere siger
hun: »Jeg har ikke ønsket, at hans Blod blev udgydt; jeg havde
heller villet, at han skulde være bleven i Live og havde faaet Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
