Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIAS FÆNGSELSLIV, DOMFÆLDELSE OG DØD. 57
til at angre de Krænkelser, han har tilføiet mig, end at han skulde
dø en jammerfuld Død. Jeg kan ikke glemme, at han var af mit
Blod, og jeg beklager hans Død«. Men det er sandt, at hun et
Aar senere lovede at hjælpe Morderen, som var flygtet til Frank-
rige og der befandt sig i Nød; hendes Ven, Erkebiskop BETON,
havde bedet om Hjælp for ham. Ved den Leilighed siger hun:
»Jeg har ikke befalet Hamiurons Handling, men jeg er ham tak- -
nemlig derfor, og jeg skal ikke glemme ham.
Murrays pludselige Død var et haardt Slag for ELISABETHS
Planer; hun klagede ogsaa over, at hun i ham havde mistet «sin
bedste og nyttigste (1) Ven i Verden». Ogsaa blandt MUrrays
Tilhængere var Sorgen stor, og Knox gav den et veltalende
Udtryk i sin Gravtale, hvis Text var »Velsignede er de døde, som
dø i Herren«. Men endnu større var Forvirringen blandt dem,
da de ikke havde let for at finde nogen Efterfølger. Morton,
som var den mægtigste, var personlig ikke populær og vilde ikke
vove sig frem; han gjorde dog alt, hvad han kunde, for at holde
Partiet forenet, men fandt det nødvendigt at gjøre Tilnærmelser
til LETHINGTON og KIRCKALDY. Morton indkaldte et Møde i
Edinburgh (14de Februar) hvor LETHINGTON af sine tidligere
Medskyldige blev erklæret for uskyldig i Kongemordet; ja man
tilføiede for at lokke ham tilbage, at han »havde været et nyttigt
Instrument til at befordre Guds Ære og det almene Velc. Men
LeTHINGTON havde valgt sit Parti og troede nu Øicblikket kommet
til i MarRrAS Tjeneste at gjenoprette, hvad han havde været med
at rive ned. Leiligheden syntes ogsaa heldig valgt; Partiet holdt
under den nominelle Ledelse af Hertugen af CHATELHÉRAULT,
som naturligvis atter var bleven fri, et offentligt Møde 1 Edin-
burgh og rettede herfra en Ansøgning til ELISABETH om at fri-
give MARIA og igjen indsætte hende.
Nu havde ELISABETH Anledning til at vise, om hun mente
det alvorligt med at beskytte Marta. Hun gav virkelig Ordre til
at begynde Underhandlinger med Mara om de Betingelser,
hvorpaa hun skulde gjenindsættes i Skotland. Disse Under-
handlinger førtes (Mai 1570) i Chatsworth af CeciL, som begyndte
med at opstille den krænkende Betingelse, at Mara skulde midler-
tidigt overgive Dumbarton og Edinburgh Castle til ELISABETH;
men herpaa svarede Mara strax: »jeg er i den engelske Dron-
nings Magt, og hun kan gjøre med mig hvad hun vil; men aldrig
skal det blive sagt om mig, at jeg lægger mine tro Undersaatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
