Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 MARIA STUART.
Begivenhed, at Bornwerr engang i 1 569 dødssyg havde afgivet
en Bekjendelse, som under Navn af »Bornwetrrs Testament«! blev
udbredt (med forskjellige Tilsætninger) i Skotland. Dette »Testa-
ment« fik en Dag den r10-aarige Prins JAMES at læse, og skjønt
tidlig vant til Forstillelse kunde han ikke undlade at røbe sin
Glæde for sine Omgivelser, som da de spurgte om Grunden, fik
til Svar: »Har jeg ikke god Grund til at være glad, naar jeg faar
et saa aabenbart Bevis paa min Moders, Dronningens Uskyld,
cfterat man saa ofte og saa længe har fyldt mig med Anklager og
Bagtalelser mod hende«. Denne Udtalelse skyndte Erkebiskop
BEtToN sig at meddele Marta (4de Jan. 1577), hvem den vist-
nok var til stor Trøst. Hun saa derfor med Haab fremad mod
den Tid, da hendes Søn som myndig skulde træde i Spidsen for
den skotske Regjering.
I Aftrykket hos KEITH, som synes at have fundet det i Erkebiskop BETONS
efterladte Papirer, lyder dette »Testament« saaledes:
»Jarlen af BOTHWELL, farligt syg paa Malmø Slot, har bekræftet føl-
gende: Biskopen af Skaane med fire store Herrer, nemlig BJØRN KAAS paa
Malmøhus, OTTO BRAHE paa Helsingborg, HENRIK BRAHE til Vidskøfle,
MOGENS GYLDENSTJERNE til Fultofte, med 4 Borgermestre i Byen bad
den nævnte Jarl at erklære frit, hvad han vidste om Kong HENRIKS Død og
Ophavsmændene dertil, saaledes som han vilde svare for Gud paa Dommens
Dag, naar alle Ting blev aabenbarede.
Jarlen indvendte, at han paa Grund af sin Svagelighed ikke kunde for-
klare alt hvad han vidste, men erklærede Drontingen uskyldig i Kongens
Død; han alene, hans Slægtninge og nogle Adelsmænd var Ophavsmænd dertil.
Da de nævnte Herrer bad ham nævne nogle af disse, regnede han op Lord
JAMES, Jarl af MURRAY, Lord ROBERT, Abbed af Holyrood (nu Jarl af
Orknøerne), begge Halvbrødre af Dronningen, Jarlerne ARGYLE, CRAWFORD,
GLENCAIRN, MORTON, Lord BOYD, Lairderne LETHINGTON, BUCCLEUGH
og GRANGE.
Han forklarede derpaa, hvorledes han ved Tryllemidler, hvortil han fra sin
Ungdom i Paris og andensteds var meget hengiven, havde lokket Dronningen
til Kjærlighed efter at have skilt sig fra sin Hustru.
Efter Brylluppet søgte han ethvert Middel til at dræbe den lille Prins og
hele Adelen, som ikke vilde tillade dette.
Siden (fortalte han), hvorledes han havde forført to Døtre af en stor Herre
i Danmark, idet han førte dem til Skotland, samt desuden to Døtre af en stor
Herre i Libeck, under Løfte om Ægteskab; ligesaa i Frankrige, Danmark,
England og Skotland. Derpaa bad han Gud om Tilgivelse, modtog Sakramentet
og døde«. (I en anden Copi nævnes blandt Morderne kun Dronningens to
Halvbrødre og MORTON samt Erkebiskopen af St. Andrews, men Afsnittet om
Prinsen er udeladt). De danske Navne er stærkt forvanskede, men ikke værre
end at de har kunnet gjenkjendes, se Schiern, Nyere historiske Studier, S.484.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
