Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIAS FÆNGSELSLIV, DOMFÆLDELSE OG DØD. I
som for Tiden holder min Søn fangen. Samtidig erklærer jeg
Dem aabent, at jeg regner denne sidste Sammensværgelse og Om-
væltning for et virkeligt Forræderi mod min Søns Liv, mod hans
og Landets Vel, og at, saalænge han er i den Stilling, som jeg
hører han er, vil jeg ikke ansé Ord, Skrift eller Handling, som
kommer fra ham eller gaar under hans Navn, for at udgaa fra
hans fri og utvungne Bestemmelse, men alene fra de nævnte
Forrædere, som med Fare for hans Liv betjener sig af ham som
Maske. — Vel, Madame, med min Frimodighed til at tale, som jeg
indser vil i nogen Grad mishage Dem (skjønt det er den rene
Sandhed), vil De, tænker jeg, finde det mere sælsomt, at jeg endnu
vil plage Dem med en Bøn af større Vigtighed, som det ikke
destomindre er meget let for Dem at bifalde og opfylde. Da jeg
indtil nu ved i saa lang Tid taalmodig at indrette mig efter den
strenge Behandling i dette Fangenskab og ved at handle oprigtigt
I alle Ting, indtil de mindste, som kunde vedkomme Dem lidet,
ikke har kunnet opnaa nogen Sikkerhed for Deres Velvilje eller
kunnet give Dem noget Vidnesbyrd om min sande Hengivenhed
for Dem (og derved har mistet ethvert Haab om at faa det bedre
i den korte Tid, jeg endnu har at leve), anmoder jeg Dem endnu
en Gang om, til Ære for vor Frelser og Forsoner Jesu Christi
smertefulde Lidelse, at tillade mig at begive mig bort fra dette
Rige til et roligt Sted for at søge nogen Lindring for mit stak-
kels Legeme, som er saa pint af stadige Smerter, og for med
Samvittighedsfrihed at berede min Sjæl til Gud, som kalder den
hver Dag.
Tro mig, Madame — og de Læger, som De sendte til mig
forrige Sommer, kan tilstrækkeligt have vidnet derom — jeg vil
ikke have lang Tid igjen, saa at De ikke længer vil have nogen
Grund til Skinsyge eller Mistro mod mig. Tag alligevel af mig
saadanne Forsikringer og rimelige Vilkaar, som De ønsker. Paa
Deres Side vil altid Magten blive til at tvinge mig til at holde
dem, om jeg end i nogen Maade vilde bryde dem. . . . . Deres
uretmæssige Fængsel har ødelagt mit Legeme, som det snart vil
være forbi med, hvis det længer skal blive deri, og mine Fiender vil
ikke have lang Tid til at mætte sin Grusomhed mod mig. Til-
overs er kun min Sjæl, som det ikke staar i Deres Magt at holde
fængslet! Giv den da Leilighed til lidt mere frit at indaande sin
Frelse, som den nu alene søger fremfor nogen Storhed i denne
Verden. Det vilde, synes mig, ikke kunne være Dem til nogen
Maria Stuart. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
