Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIAS FÆNGSELSLIV, DOMFÆLDELSE OG DØD. 179
erklærede for Forrædere, Gowrir blev fangen og henrettet!, og
de andre flygtede til England.
Atter traadte Haabet for sidste Gang indenfor MARIA STUARTS
Tærskel, da Underhandlingerne om »Associationen« blev fornyede
og Kong JaMEs søgte Forbund og Støtte i Frankrige. Men hun
blev snart sørgelig skuffet. Kong Henrik III havde hverken Mod
eller Magt til at støtte sin Svigerinde, heller ikke Penge til at
hjælpe hendes Søn mod England, og Jamzs’s Ministre fik snart
overtalt sin vankelmodige og egoistiske Herre til at opgive sin
Moders Sag og forsøge et Forbund med England uden hende.
De indledede dette Skridt med at lade Kongen skrive til sin
Moder et hjerteløst Brev om, at han altid skulde være villig til
at erkjende hende som Kongemoder (reine-mére), men da hun
var en Fange i fremmed Land, kunde han ikke indgaa i nogen
» Åssociation« med hende. |
Dette har visselig været den bitreste Time i MARrras Liv, da
hun saaledes blev forladt af sin eneste Søn, som hun i hele sin
Fængselstid havde sat sit Haab til. Hun var rystet i sit inderste
og skrev til den franske Gesandt: »Jeg er saa dybt krænket og
hjerterystet over den Ugudelighed og Utaknemmelighed, som man
har tvunget mit Barn til at begaa mod mig, at hvis min Søn
holder fast i dette, kan De forsikre ham, at jeg vil paakalde Guds
Hevn over ham og give ham min Forbandelse, og jeg vil gjøre
ham arveløs som en vanslægtet, utaknemlig, troløs og ulydig Søn
og berøve ham al den Storhed, han kunde faa fra mig i denne
Verden, og jeg skulde i det Tilfælde give al min Ret til hans
største Fiende; han har ingen Ret til min Krone, naar han ikke
modtager den af mig« (12te Marts 1585), eller som hun kort efter
skriver: »Jeg beder Dem, at naar De skriver til ham, De ikke mere
giver ham Navn af Konge, hvilket han ikke fortjener, saalænge
han ikke erkjender mig som Dronning; thi dette er og vil jeg
være uden ham hele mit Liv, hans Dronning og Suveræn, men
han vil uden mig kun være Lord Darnrey eller Jarl af Lennox
— thi det er alt, han kan kræve efter sin Fader, hvem jeg har
gjort den Ære at hæve fra min Undersaat til Ægtefælle? ..
1 Det var GOWRIE, som i 1582 (efter MORTON) besad »Cassette-Brevenec og
nægtede at udlevere dem. Jfr. S. 4.
* Dette er en af de faa Gange, MARIA i sine Breve nævner DARNLEYS Navn;
det synes mig ikke tvivlsomt, at hun her har tænkt paa, hvorledes DARNLEY
havde opofret hende ligesaa hjerteløst som nu — DARNLEYS Søn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
