Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 MARIA STUART.
Dronning ELISABETH har neppe selv havt nogensomhelst Reli-
gion og var ganske ligegyldig for de religiøse Spørgsmaal, som
ellers tændte alles Lidenskaber i det 16de Aarhundrede; men da
hendes Herkomst gjorde hende i alle rettroende Katholikers Øine
illegitim *, var hun som Dronning henvist til at søge Protestanternes
Støtte. Allerede hendes første Parlament (1559) havde givet hende
Overhøihed over den engelske Kirke, afskaffet den pavelige Juris-
diktion, paalagt alle Embedsmænd og Præster at aflægge Supre-
matsed til Kronen og sat Straffe for katholsk Gudsdyrkelse. Ft
senere Parlament (1562) havde udvidet Kravet paa Suprematseden
til næsten alle Undersaatter og sat Straffe for Vægring af Eden:
første Gang Pengestraf, i Gjentagelsestilfælde Dæødsstraf; men
Dronningen havde dog hindret, at denne Lov strax rammede i sin
fulde Strenghed, ved at paalægge sine Fmbedsmænd at fare frem
med Lempe. Selvfølgelig kunde en samvittighedsfuld Katholik ikke
aflægge Eden; men mange gjorde det dog, og alle holdt sig ialfald
rolige og ventede taalmodigt paa bedre Tider. Men Misfornøielsen
førte dog tilslut til Urolighederne i Northumberland (S. 155), som
blev straffede med blodig Grusomhed; det næste Parlament (1572)
— det samme, som krævede Straf over NORFOLK og MARIA —
gik da ogsaa videre i Forfølgelsesiver mod Katholikerne, som nu
desuden ved den pavelige Bulle (S. 159) var løste fra sin Troskabsed
til ÉtIsapETH. Der blev samtidigt sat Dødsstraf som I.andsforræder
for enhver, som paastod Arveret til Thronen i Dronning FLsa-
BETHS Levetid eller bestred hendes Ret eller kaldte hende kjættersk
eller endog opstillede som hendes Arving efter hendes Død andre
end hendes Ffterkommere; Dødsstraf truede enhver, som søgte at
faa eller fik Buller fra »den romerske Biskop, og Fængsel og
Pengestralfte sattes for at benytte katholske Billeder og indviede Kors
eller Rosenkranse samt for enhver, som ikke regelmæssigt tog Del
i den protestantiske Gudstjeneste. — Man haabede ved disse Midler
ganske at udrydde Katholikerne i England, og det ser ogsaa ud
til, at de haarde Straffe virkede, ialfald for en Tid. Mange Katho-
liker flygtede fra England, andre underkastede sig Lovene og deltog
— skjønt uvillige — i den tvungne Gudstjeneste; men en Mængde
afholdt sig ogsaa fra at søge de protestantiske Kirker og var saa-
ledes udsat for Forfølgelser og Straffe, som ikke udeblev. Hvert
» ELISABETH var født af ANNEN BOLEYN fire Maaneder efter Faderens Skils-
misse fra hans forrige Hustru, og selve Skilsmissen var uregelmæssig og
udtrykkelig kasseret af Paven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
