Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORBEMERKNINGER.
SOM man ved er der to forskjellige beretninger om
vinlandsrei-serne, nemlig den saakaldte Grønlændingathottr og Erik Rødes
saga, der indeholdes i Hauksbok og i det omtrent ligelydende
haandskrift no. 557. I tidligere tid var man omtrent enstemmig
i at anse den førstnævnte beretning for den paalideligste og i
sammenligning med den holdt man den anden beretning for at være
af lidet værd. Gustav Storm gaar til den modsatte yderlighed,
idet han i sine "Studier over vinlandsreiserne" affærdiger
Grøn-lændingathottr med et haanligt grin og omtrent udelukkende holder
sig til Erik Rødes saga. Omtrent det eneste, som han anerkjender
i Grønlændingathottr, er beretningen om handelen med og slaget
med skrællingerne, samt fødselen af Karlsefnes og Gudrids søn
Snorre. Han nævner vistnok ogsaa de ni skrællinger under de tre
baade, men da han negter sandheden af beretningen om Thorvald
Erikssons reise og han heller ikke ved at henføre iagttagelsen af
de nævnte skrællinger og baade til nogen anden reise, kan man ikke
vide, naar og hvor han mener denne iagttagelse har fundet sted.
En ting til, der berettes i Grønlændingathottr, erkj ender Storm
at have fundet sted, nemlig iagttagelsen af den korteste dags længde
i Vinland. Men medens Grønlændingathottr beretter, at denne
iagttagelse blev gjort af Leif og hans følge, plukker Storm beretningen
ud af sin sammenhæng og henfører den til Karlsefne; noget hvortil
der ikke findes spor af begrundelse i kilderne, og som visselig er
en vilkaarlighed, hvortil der ikke findes sidestykke i historisk
forskning. I sine undersøgelser kommer Storm til det resultat, at
Helleland er enten Labrador eller den nordlige del af New Foundland,
Markland den sydøstlige del af denne ø og Vinland Nova Scotia
i nærheden af Halifax. Besynderlig nok gaar han ud fra, at
Nova Scotia strækker sig fra nord mod syd, mens sandheden er, at
denne halvø strækker sig paa det nærmeste fra øst mod vest til
Halifax og derfra mod sydvest. Havde Storm lagt bedre merke til
halvøens beliggenhed, havde han maaske sparet sig en del skakkjørte
slutninger.
Storms skrift opnaaede i mange folks omdømme kanonisk
anseelse, og de ansaa det næsten som majestætsforbrydelse at benegte
rigtigheden af forfatterens anskuelser. Nu er imidlertid
hoved-bolverket i Storms afhandling skudt sønder og sammen. Man har
maattet indrømme, at i hans formodede Vinland har der aldrig
været vilde vindruer. Man skulde synes, at dette burde man været
paa det rene med før. Almindelige mennesker med almindelige men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
