Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I sagaen berettes, at Karlsefne og hans følge tilbragte
sommeren og høsten med at undersøge landet. I denne tid maa de have
faret over ganske vide strækninger. De maatte saaledes ogsaa have
naaet langt ind i New Brunswick. Men da skulde man ogsaa have
ventet, at de vilde have truffet paa de vilde vinranker eller druer, af
hvilke der ifølge franske opdagere var overflod i denne landsdel.
Men det, som fremfor noget andet afgjørende beviser, at
Straum-fjord ikke kan være ved øen Grand Manan, som prof. Olson
siger, er følgende ord i sagaen: "De kom til den slutning, at
fjeldene i Hop (Vinland) og de fjelde, de nu saa (ifølge Storm
nord eller nordvest i Nova Scotia), var sammenhængende, og det
syntes rimeligt, fordi det var lige langt ud af Straumfjord begge
veie." Disse ord synes ikke at tyde paa nogen betydelig afstand
mellem de nævnte punkter. Men mellem sydkysten af Rhode
Island og nordkysten af Nova Scotia er der en afstand paa omkring
600 mil. Det siger sig da selv, at det af prof. Olson betegnede
sted ikke kan være sagaens Straumfjord og Straumøy. Selv om
man altsaa forudsætter, at Gustav Storms udredning er væsentlig
rigtig, saa er det klart, at Karlsefnes opholdssted den første vinter
ikke kan være at søge paa kysten af Maine og New Brunswick.
Men naar det nu endvidere er klart, at Storms resultater med
hensyn til beliggenheden af Markland og de øvrige opdagede lande
hviler paa feilagtige forudsætninger og forhastede slutninger, saa
er det ogsaa deraf klart, at Straumøy maa søges paa et andet sted.
Prof. Olson fremhæver, at de sterke strømme ved Grand Manan
og den masse fugle paa øen passer paa sagaens beskrivelse af
Straumfjord. Det er vel rigtigt nok. Men her kan man anvende
et ordsprog, hvilket jeg som smaagut hørte af en ung telemarking,
nemlig: "Der er flere flekkede bikjer end prestens." Ifølge
beskrivelser er der flere steder paa New Englands kyster, paa hvilke
sagaens ord kan passe.
Det er vel bedst med det samme at se lidt paa den formodning,
at Narragansettbugten for 900 aar siden skulde paa det nærmeste
være tørt land. I de omtrent 500 aar, som gik hen fra
nordmændenes opdagelse af Vinland til Columbus’ opdagelse af Amerika, skulde
altsaa den nævnte egn være forandret fra en lav landstrækning til
en seilbar bugt. Man skulde da ogsaa vente at finde ganske
betydelige forandringer i de efterfølgende 400 aar til vor tid. Men
ifølge beretninger og beskrivelser har der ikke fundet nogen
væsentlig forandring sted i de omtalte kyster fra opdagelsernes tid
til nu.
I sin behandling af disse ting gjør prof. Olson sig skyldig i den
samme undladelse af at sammenholde kjendsgjerninger (og derved
komme til rigtige resultater), som er karakteristisk for Gustav
Storms afhandling.
I denne afhandling opstiller Storm følgende regel med hensyn
til uoverensstemmelser mellem de to sagaer: "Hvor der er
uoverensstemmelser med hensyn til begivenheder, da er Erik Rødes saga,
som den foreligger i Hauksbok, at foretrække." Dette er vistnok
en meget let maade at komme til resultater paa, men det er slet
ikke sagt, at man derved altid kommer nærmest sandheden. Selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
