Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
"mange" med Hauksboken "samstemmende kilder", som Gustav
Storm paaberaaber sig, reducerer sig saaledes til een. De har alle
samme udspring. Imidlertid er der ogsaa som ovenfor nævnt en
tredie kilde, som ligger til grund for de mundtlige beretninger, der
siden blev optegnet. Det er de beretninger, der angaar Thorhall
Veidemands skjæbne. De, som vidste at berette om, at Thorhall
mødte modvind ved Kjalarnæs og blev drevet over til Irland,
vidste naturligvis ogsaa, at der ikke var druer, hvor de opholdt sig
den første vinter efter ankomsten til landet, og hvor Thorhall om
vaaren forlod Karlsefne. Derimod kunde de ikke vide, hvad der
berettes i Hauksbok, at Karlsefne og hans følge kom til et sted,
hvor der fandtes vinranker, hvorsomhelst der var bakker, og
selv-saaede hvedeagre, hvor landet var lavt. Fra disse folk kunde da
ganske naturlig den beretning stamme, ifølge hvilken det hedder:
"Det er sagt, at Thorfinn Karlsefne huggede et træ til en
"husa-snotra" og derefter foer at søge Vinland det gode og kom der, hvor
man troede dette land at være, men fik ikke undersøgt det og ikke
sat sig fast der."
Efter at have omtalt "de ældste islandske beretninger om
vin-landsreiser" siger Storm, at de vidner for en "enstemmig"
tradition, ifølge hvilken "Leif den heppne har fundet Vinland aar iooo,
og at senere Thorfinn Karlsefne er reist ud for at kolonisere det
nævnte land" osv. Der er dog en islandsk beretning, der ligesom
adskillige andre er nedtegnet i Landnamabok, som Gustav Storm
merkelig nok undlader at omtale baade i afsnittet om "de ældste
islandske beretninger" og senere i sine "Studier". I denne
beretning hedder det: "Deres søn var Thor Hesthøfdi, fader til
Karlsefne, som fandt Vinland det gode, Snorres fader." Her bør vi
merke os, at i de islandske optegnelser og beretninger nævnes tre
forskjellige mænd som de første opdagere af Vinland, nemlig i)
Bjarne Herjulfson, 2) Leif Eriksson, 3) Thorfinn Karlsefne. At
Karlsefne nævnes som Vinlands opdager, viser hvor overmaade let
det var at glemme de første vinlands farere og overføre opdagelsen
til senere reisende. Naar man kunde glemme Leif Eriksson, hvor
meget lettere kunde man da ikke glemme Bjarne Herjulfson.
I det 4de afsnit af "Studier" gjør forfatteren Erik Rødes
saga og Flatøbokens Grønlændingathottr, eller Hauksbokens og
Flatøbokens beretninger om vinlandsreiserne til gjenstand for
undersøgelse. Han gaar frem paa en meget prokuratormæssig maade,
idet han adopterer Hauksbokens beretning som sin klient og Flatø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
