Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II
bokens beretning som clens modpart og bedømmer de to skrifter
efter en meget forskjellig maalestok.
Forfatteren kommer først til det resultat, hvilket vist er ganske
rigtigt, at Hauksbokens beretning ikke kan være skrevet senere end
1334, og at den stammer fra sagaliteraturen blomstringstid i 2den
halvdel af det 13de aarhundrede. Saa siger han: "Redaktøren af
Olafs-sagaerne i Flatøboken, presten Jon Thordarsson (ca. 1387),
har i sin Olafs-saga Tryggvasonar fulgt sine forbilleder deri, at
han optog fra Erik Rødes saga stykkerne om Erik og Leif; men
han har tillige kjendt og benyttet en ganske forskjellig fremstilling
af vinlandsreiserne, som kun med stor vilkaarlighed kunde knyttes
til den foregaaende fortælling." Hvorfor dette om "vilkaarlighed" ?
Hvadenten det var vilkaarligt eller ikke at knytte denne
fremstilling til det foregaaende, saa kan det ikke gjøre hverken fra eller til
med hensyn til dens paalidelighed. Og dernæst saa var det
overensstemmende med fremgangsmaaden paa den tid at afskrive de
sagaer, man forefandt, forsaavidt som man fandt dem brugbare, og
at gjøre forandringer eller udelade, eller til føie af sit eget, hvor
man mente det var fornødent. Naar nu redaktøren af
Olafs-sagaerne i Flatøboken kjendte en fremstilling af vinlandsreiserne,
som han ansaa for mer tilfredsstillende og ialfald i visse henseender
fuldstændigere end den, han forefandt i den saga, han benyttede,
saa er det en selvfølge, at han udelod ordene "og i den samme
færd fandt han Vinland det gode", og føiede ind den anden
beretning. Om denne beretning, eller "Grønlændingathottr", siger
Storm, at denne "ellers i hele sit indhold staar ganske uafhængig
af den øvrige islandske literatur". Dette er sandt. Det er ogsaa
sandt, at den ikke i alle sine beretninger er ufeilbar, ligesaalidt
som Hauksbokens beretning i alle dele er ufeilbar. Men hvad
Bjarnes reise angaar, der ikke omtales i Hauksbokens beretning, da
modbevises ikke beretningen om den ved den saakaldte
"enstemmighed" i de islandske beretninger fra det 12te, 13de og 14de
aarhundrede, der intet nævner om Bjarne. Denne enstemmighed
forklares ganske ligefrem derved, at den beretning om opdagelsen,
hvor Bjarnes reise er udeglemt (ligesom i en af optegnelserne
Leifs reise er udeglemt og Karlsefne gjort til opdageren!), først
blev udbredt paa Island. Den tradition, derimod, som opbevaredes
i Leifs slegt paa Grønland, og, aldeles som man kunde vente, er
udførligere, hvad de første reiser og den sidste, nemlig Freydis’s
reise, angaar, end de beretninger, der først kom til Island, er vel
langt senere kommen did.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
