Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
vidr) som i Hauksbok. At vindruerne ifølge sagaen opdagedes
om vinteren eller "endog om vaaren" er ligefrem falskt; ligeledes
at opdageren bliver drukken af at spise druerne. Der staar slet
ikke i sagaen, at han var drukken; ikke engang at man troede, at
han var drukken. Om man muligens i begyndelsen kunde havt en
mistanke i den retning, saa vidste man formodentlig, at en rus
ikke gaar over saa hurtig. Der staar heller ikke, at man samler
druerne om vaaren og fylder dermed skibsbaaden. Heller ikke
omtales vinstokkene som store træer, der fældes for at anvendes til
tømmer.
I denne sin forvrængte fremstilling paa side 312 af
"Aarbø-gerne" har Storm hidtil anvendt ikke mindre end syv udraabstegn.
Han har endnu brug for tre til og fortsætter paa forundringsstolen
som følger: "Besynderligt nok maa der en tysker til for at opdage
druerne, og denne tysker har det eiendommelige navn Tyrker!" Lad
os anvende denne sætning paa Hauksbokens beretning om
opdagelsen af druer: "Besynderligt nok maa der to skottere til for at
opdage druerne, og disse to skottere har de eiendommelige navne
Hake og Hekja, der simpelthen er hankjøn og hunkjøn af samme
navn!" Men som ovenfor bemerket synes det at gjøre en stor
forskjel for Gustav Storm, enten en ting berettes i Flatøboken
eller i Hauksboken. Man mindes fabelen om bonden og skriveren,
i hvilken, som man ved, det gjorde stor forskjel, enten det var
skriverens eller bondens okse, der var gjenstand for undersøgelse.
Ifølge denne forskjel er det vel ogsaa, at Storm slet ikke
forundrer sig over, at Hake og Hekja ifølge sagaen fandt druer og
selvsaaet hvede midt paa sommeren.
Saa siger Storm videre om navnet Tyrker: "Dette navn har
man for at redde beretningens historiske karakter oversat med
den nyere form Dirk, d. e. Didrik ( !), der dog ellers i oldsproget
gjengives med Thjodrekr eller Thidrikr!" Her maa først
bemerkes, at man ikke paa tysk siger eller skriver Didrik, men Dietrich;
og dernæst, at der her ikke er tale om, hvorledes lærde folk gjengav
navnet i oldsproget, men hvorledes de ulærde folk i Erik Rødes
omgivelser opfattede og udtalte et for dem fremmed navn. Der
er visselig ikke større forskjel mellem Dietrich (især med
tyskernes gutturale udtale deraf) og Tyrker, end mellem Dragomir og
Dagmar, Berengaria og Bengjerd, Elizabeth og Ellisir osv.
"Hvor langt nøiagtigere," siger Storm videre, "skilles der ikke
mellem de store træer (masur o. 1.) og vinstokke i Erik Rødes
saga. Her nævnes ogsaa det selvsaaede korn, medens Grønlæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
