Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
sine fædre. Der staar ikke i denne saga nævnt i hvad erinde denne
mand fra Island havde været i Norge; men i Hauksbok berettes, at
han pleiede at drage paa handelsreiser, og at han ansaaes for en
heldig kjøbmand. Han havde altsaa været i Norge for at hente
varer, som han vilde bringe til Grønland. Han var om vinteren i
Brattalid hos Leif Eriksson. Han blev forelsket i Gudrid og friede
til hende. Hun overlod til Leif at svare for sig. Hun blev fæstet til
Thorfinn, og deres bryllup holdtes den vinter. Efter Gudrids og
andres tilskyndelse besluttede Karlsefne at drage til Vinland. Han
havde 60 mand paa sit skib og 5 kvinder. De tog ogsaa kvæg med
sig, da de agtede at bosætte sig i landet om muligt. Der nævnes
ikke i denne saga, at der var flere skibe med. Men naar man
har lagt merke til fremstillingen i disse sagaer, der just har
saadanne mangler, som man kunde vente af oprindelig mundtlige
beretninger, saa vil man se, at det hermed ikke er sagt, at der bare var et
skib. Karlsefne bad Leif om hans huse i Vinland, hvortil Leif svarede
at han vel vilde laane, men ikke give ham dem. Det berettes, at
de gik tilsøs med skibet og kom i god behold til Leifs boder. Her
er udeladt alt, som hændte fra den tid, de forlod Grønland, og til
de kom til Leifs Vinland. Kun en ting omtales, nemlig en hval,
som var dreven paa land. Af Hauksbok ved vi, at det var ikke
ved Leifsboderne, men ved Straumfjord denne hval drev tillands.
"Karlsefne lod fælde tømmer i skoven og tilhugge til skibsladning,
og tømmeret lagdes siden paa et berg for at tørke. De tog alle de
gode ting, som landet kunde frembringe, baade af druer, alskens
fisk, vildt og andre gode ting." Den følgende sommer, altsaa
omtrent paa samme tid, som ifølge Hauksbok, saa de første gang
skrællinger. Der siges, at de kom i en stor flok frem af skoven.
Thorvalds kvæg var i nærheden og en stud, som var deriblandt,
gav sig til at brøle forfærdelig. Skrællingerne blev forskrækkede
og vilde flygte ind i husene, men Karlsefne hindrede dem heri.
"Ingen af parterne", siger sagaen, "forstod den andens maal."
Skrællingerne havde bylter med sig, hvori der var graavarer, sobel
og alskens skindvarer. De bød dem tilsalgs. De vilde helst have
vaaben for dem, men Karlsefne forbød sine folk at sælge vaaben. Efter
hans raad bar kvinderne ud melkevarer og straks skrællingerne
saa disse, vilde de have dem og intet andet. Paa denne maade blev
de af med alle deres skindvarer og drog bort. Derpaa beretter
sagaen : "Nu maa vi ei glemme at fortælle, at Karlsefne lod gjøre et
sterkt gjærde om sin gaard og gjorde sig beredt til ophold der.
Paa den tid fødte Gudrid, Karise fnes kone, et guttebarn, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
