Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
«
sig til Grønland. De var ogsaa 40 mand paa skibet. Da de var
færdige, satte disse to og Karlsefne tilsøs med de to skibe. Det er
ikke omtalt, hvor lang tid de var ude tilsøs, men det er at berette,
at begge disse skibe kom til Eriksfjord om høsten." Skjønt det her
siges, at de kom til Eriksfjord om høsten, saa fremgaar det dog
klart af det følgende, at det ikke kunde være høsten efter at de
drog ud fra Island om sommeren. Det berettes nemlig, at de
havde en masse varer med sig, og deriblandt overflod af malt og
korn. Selv Gustav Storm vilde vel ikke have paastaaet, at dette
malt og dette korn var avlet paa Island. De maatte have hentet
det andetsteds. Men da kan vi ogsaa vide, at de ikke seilede direkte
fra Island til Grønland, men reiste først til steder, hvor de kunde
faa sine handelsvarer. Under dette kunde de have været borte
baade et og to aar, før de kom til Grønland. At de paa
denne handelsreise kom til Norge er en selvfølge, og det har
sin fulde rigtighed, naar det i Flatøboken siges, at Karlsefne
kom fra Norge til Grønland. Da det vel ikke kunde være
noget hastverksarbeide at forsyne sig med de varer, de
behøvede, saa kunde ved ankomsten til Grønland visselig ikke kortere
tid end et aar være hengaaet siden afreisen fra Island. Men
derved rokkes Gustav Storms beregning af tiden for Karlsefnes
ophold i Vinland. Selv om man ellers godkjender Storms tidsregning,
saa bliver tiden for dette ophold ikke 1003—6, men 1004—7.
Ifølge Hauksbokens beretning var det Erik Røde, som var
islæn-dingernes vert under deres ophold paa Brattalid om vinteren.
Men imod dette har vi det bestemte udsagn i Flatøboken, at Erik
døde vinteren efter Leifs tilbagekomst fra Vinland. Og naar vi
da endvidere ser hen til de mange aabenbare forvekslinger af
personer og navne i Hauksbokens beretning, saa kan vi vist her
trygt foretrække beretningen i Flatøboken. Det, som her i
Hauks-bok tillægges Erik, maa altsaa overføres paa Leif. Heriblandt
maa vi fornemmelig merke os det svar, som Erik siges at have
givet Karlsefne, da denne udtalte sit ønske om at ægte Gudrid.
"Erik, heder det, optog dette vel og tilføiede, at hun vilde have at
følge det, som var hende bestemt", eller som det heder ifølge det
andet haandskrift: "desuden er det rimeligt, at hun vil opfylde den
skjæbne, som er hende bestemt." Her hentydes vel fornemmelig
til, at hun ifølge den spaadom, som gjengives i Flatøboken, skulde
blive gift med en islænding. Vi har her et klart bevis for, at
hjemmelsmanden for Hauksbokens beretning har kjendt den formo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
