Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
har sandsynligvis vanket uklare beretninger om en Thorvald
Eriksson, som blev dræbt i Vinland, og sagaens nedskriver, som har
kjendt disse, lader ham ledsage Karlsefne, og da han synes at have
en hvis forkjærlighed for skipperskrøner, lader han ham blive
dræbt af en enfoding. Dette laa saa meget mere nær, da man
jo mente, at Vinland sandsynligvis var landfast med Afrika, hvor
man troede "Enfodinglandet" laa. En anden ting, som vi bør
merke os, er, at skjønt Karlsefne er skibets fører, saa optræder
Thorvald her pludselig som skibsfører, der sidder ved roret.
Her har vi altsaa tydelig en gjenklang af den i Flat øboken
optegnede beretning om det vinlandstog, hvor Thorvald virkelig var
skibsfører. Vi bør endvidere merke os, at mens nordmændene
ifølge Flatøbokens beretning dræbte otte skrællinger og derved
paadrog sig deres fiendskab, saa kommer denne "enfoding" uden
nogen foranledning og dræber en af følget. Eller kanske
enfo-dingen blev ligesaa fornærmet paa grund af nordmændenes raab,
som skrællingerne paa grund af studens brøl!
Vi er imidlertid ikke endnu færdig med alle eiendommeligheder
i denne beretning. Det sagdes ovenfor, at de reisende lagde til ved
den sydlige elvebred. Saa siges der om enfodingen, at han skjød
sig ned til den elvebred, hvorved de laa. Altsaa var elven
nordenfor. Da han havde skudt Thorvald, løb han bort nordefter. Han
maatte altsaa løbe paa vandet!
Det er heller ikke forklaret, hvorfor Thorvald sad ved roret,
naar skibet laa for anker.
Hvad man gjorde med den døde Thorvald, fortæller denne
saga heller ikke.
Efter at enfodingen var forsvundet, drog de ifølge sagaen
atter nordefter, altsaa langs med landet, og "de troede at kunne
se Enfodinglandet, men de vilde ikke mere udsætte deres folk.
De kom til den slutning, at fjeldene i Hopen og de fjelde, de nu
saa, var sammenhængende, og det synes rimeligt, fordi det var
lige langt ud af Straumfjord begge veie." Efter dette følger en
beretning, der i sin sammentrængthed og dunkelhed staar i samme
forhold til Flatøbokens beretning om Freydis’s og brødrene Helge
og Finnboges tog, som Hauksbokens beretning om Leifs opdagelse
af Vinland staar til Flatøbokens beretning derom. Det heder nemlig
videre om Karlsefne og hans følge: "Den tredie vinter var de i
Straumfjord. Mændene gik da meget i flokker (d.v.s. var delt i
partier), og det var kvinderne, som var aarsag til splid; thi de,
som ikke havde hustruer, forsøgte at forgribe sig paa hustruerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
