Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
til de gifte. Og herfra kom der den største uro." Her har vi,
skjønt i en forvansket og fordreiet form omtrent alle momenter i
Flatøbokens beretning om Freydis: Der er partier, nemlig paa
den ene side Freydis’s og paa den anden de to brødres mandskab.
"Kvinderne", det vil sige Freydis, var aarsag til splid; og hun
indbildte sin mand, at de to brødre forgreb sig paa hende. I
Flatøboken omtales vistnok ogsaa en nærmere foranledning til
striden, nemlig at mændene blev uenige under deres leg. Dette
er naturligvis noget, som kunde indtræffe under enhver leg. Men
her staar striden mellem Freydis’s og de to brødres mandskab.
Og det er sandsynligt, at hun ved sine rænker baade har faaet
striden igang og har holdt den vedlige. Hun har ægtet den
"ubetydelige" Thorvard paa grund af hans rigdom, og i sit umættelige
begjær efter gods har hun, som vi ser af Flatøboken, allerede
før afreisen fra Grønland lagt sin plan om at bemægtige sig de
to brødres eiendom. Tviler nogen paa slig koldblodig grusomhed,
saa lad dem blot gjenkalde sig i erindringen, hvad vi har været
vidne til i vor tid.
Som ovenfor omtalt, bemerker sagaen, at "den første høst blev
Snorre, søn af Karlsefne, født, og han var tre vintre gammel,
da de reiste tilbage." Dette er den eneste antydning i denne saga
til, at Gudrid, Karlsefnes hustru, var med. I no. 557 nævnes hun
nemlig ikke ved navn en eneste gang i beretningen om reisen. I
Hauksbok fortælles vistnok at "somme" siger, at Bjarne og "Gudrid"
o.s.v. blev tilbage ved Straumfjord, men det er tvilsomt, enten
her menes Gudrid eller Freydis.
Sagaen fortæller videre, at "da de seilede fra Vinland, havde
de sydlig vind, og kom saa til Markland og traf der fem
skrællinger, og en var skjægget, to var kvinder og to var børn.
Karlsefne og hans folk tog gutterne; de andre undkom.
Skrællingerne sank ned i jorden. De havde gutterne med sig, lærte dem
at tale, og de blev døbte. De sagde, at deres moder hed Vethilldi,
og faderen Uvæge. De sagde, at konger styrede skrællingerne,
en af dem hed Avalldamon, og den anden Vallididida. De sagde,
at der var ingen huse; folk laa i grotter og huler. De sagde, at
der var et land paa den anden side ligeoverfor deres land, hvor
der boede folk, som bar hvide klæder, hylede høit og bar foran
sig stænger, hvortil der var fæstet faner. Folk mente, at det
havde været Hvitramannaland eller det store Irland. Saa kom de
til Grønland og blev om vinteren hos Erik Røde."
Det er værd at merke sig den omstændelighed, hvormed dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
