Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
møde med skrællingerne beskrives i modsætning til den
kortfattethed, dunkelhed og uklarhed, hvormed opholdet i Straumfjord
den tredie vinter omtales. Fortælleren synes i det ene tilfælde at
befinde sig paa kjendte, i det andet paa ukjendte enemerker,
ligesom i beretningen om Leifs opdagelse af Vinland.
Det berettes derpaa, at "Bjarne Grimolfsson blev med sit skib
drevet til Irlandshavet og kom i en sø, som var fuld af mark, og
skibet begyndte at synke under dem. De havde en baad, som
var smurt med sælkjære, fordi at den gaar ikke sømarken paa; de gik
i baaden og saa da, at den ikke kunde bære dem alle. Da sagde
Bjarne: Siden baaden ikke bærer mer end halvparten af mændene,
da er det mit raad at mændene trækker lod om baaden, saa det
ikke skal gaa efter anseelse. Alle syntes, at dette var et saa
mandigt tilbud, at ingen mælte mod. De gjorde da saa og trak lod.
Bjarnes lod faldt til at gaa i baaden, men da de var komne
i baaden, sagde en islandsk mand, som var paa skibet, og som
havde fulgt Bjarne fra Island: Agter du, Bjarne, at skilles
med mig her? Saa faar det nu være, sagde Bjarne.
Anderledes lovede du min fader, da jeg drog med dig fra Island,
end at skilles ved mig slig; da sagde du, at een lod skulde
blive for os begge, svarede manden. Saa skal det ikke være,
svarede Bjarne, gaa du hid ned i baaden, og jeg vil gaa op paa
skibet, for jeg ser, du har saa meget mere lyst paa livet. Bjarne
gik da op paa skibet, men denne mand ned i baaden. Og de drog
hver sin vei, til de kom til Dublin i Irland og der fortalte disse
hændelser. Men de fleste mener, at Bjarne og hans ledsagere
omkom i markesøen, for der spurgtes ikke til dem siden."
Om Karlsefne berettes derpaa, at han sommeren efter
tilbagekomsten fra Vinland med sin hustru, Gudrid, drog til Island til
sit hjem i Reynisnæs i Skagafjorden. Her er samme feil med
hensyn til tilbagereisen til Island som med hensyn til udreisen.
Karlsefne og hans følge reiste ikke direkte fra Island til Grønland
og heller ikke direkte fra Grønland til Island, men tog i
begge tilfælde veien om Norge. Med hensyn til udreisen
fremgaar det, som ovenfor paavist, af selve Hauksbokens beretning,
at Karlsefne og følge maatte, som berettet i Flatøboken, have
reist først til Norge og der hentet sine handelsvarer, og saa derfra
reist til Grønland. Og med hensyn til tilbagereisen er der ingen
grund til at tvile paa Flatøbokens beretning, at handelsmanden
Karlsefne reiste til Norge for at sælge sin rige ladning af varer
og den reiselystne Gudrid har vist heller ikke havt noget imod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
