- Project Runeberg -  Gustaf Storms Studier over Vinlandsreiserne /
51

(1912) Author: Peter Iverslie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3i

som ovenfor paavist, ikke har nogen grund til at tro, at de var vel
underrettet. Derefter præsenterer Storm følgende forbausende
følgeslutning: "Dette viser, hvor unøiagtig beretningen er i Grth.,
som lader Leif observere dagens længde ved vintersolhverv;
denne observation maa selvfølgelig ( !) henføres til den senere
reise, da man virkelig overvintrede i Vinland." Sligt maa vistnok
kaldes at spille cirkus og vende tingene paa hovedet. Istedetfor at
vi ifølge almindelig sund menneskeforstand skulde anse
observationen af dagens længde som et uimodsigeligt bevis for, at Leif
overvintrede i Vinland, og at altsaa modsigende beretninger maa
være feilagtige, saa faar vi her høre, at et udsagn af en mand,
der skrev 250 aar efter begivenheden, skal bevise, at
beretningen i Flatøboken er unøiagtig, og at den nævnte observation
gjordes af Karlsefne. Og dette tiltrods for, at der ikke i et eneste
kildeskrift ymtes et ord om at Karlsefne gjorde nogen saadan
observation.

Om Karlsefnes reise, som han naturligvis refererer efter
Hauksbok og no. 557, siger Storm: "Paa denne reise er det nu, vi har
efterretning om, at de tre lande opdagedes: Helleland, Markland
og Vinland." Dette er atter unøiagtigt. Det fremgaar klart nok
af beretningen i Hauksbok, at de "lande", Leif "traf" paa, var
netop disse tre lande, og at han maa have givet Karlsefne
underretning om, i hvilke retninger han maatte seile for at finde dem.
Det kan saaledes ikke siges, at Karlsefne opdagede dem. Storm
siger videre: "Det sidste (Vinland) beskrives nøiagtigt, saa man
kan se, at nordboerne kom til nordostspidsen, hvor de fandt en
skibskjøl og deraf gav næsset navn." Og han tilføier i en
anmerkning: "Af navnet "Kjalarnæs" har Grth. dannet (!) en
beretning om, at Thorvald Eriksson strandede her og efter at have
istandsat sit skib, reiste kjølen til minde herom paa næsset." Dette
er jo en blot og bar paastand, et hjernespind, hvortil der ikke
findes spor af grund i kildeskrifterne. Hvorfra har Grth. navnet
"Kjalarnæs"? Det kan ikke være fra Hauksbok, da der ikke er
den ringeste antydning til, at forfatteren af Grth. har kjendt
dens beretning. Til forklaring af, at en skibskjøl fandtes
"nordligst i Vinland" siger Storm: "Man behøver imidlertid ikke gaa
længer end til beretningen om Erik Rødes Grønlandstog i 985,
da af hans 25 skibe kun 14 kom frem, nogle drev tilbage og
andre blev borte, for at finde forklaringen til, at en skibskjøl fandtes
nordligst i Vinland"; og Reeves mener, at et af vragene af de
bortkomne skibe er drevet sydover med Polarstrømmen. Hvis der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:36:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sgvinland/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free