- Project Runeberg -  Gustaf Storms Studier over Vinlandsreiserne /
53

(1912) Author: Peter Iverslie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53

opstod en tuskhandel, som dog desværre fik en bråt ende, fordi
Karlsefnes okse skræmte skrællingerne. Næste gang kom
skrællingerne tilbage for at fordrive de fremmede fra sit land, og en
kamp opstod." Her som saa ofte ellers lægger Storm noget ind
i sagaens beretning, som ikke findes i den. Skrællingerne var
bleven forbitret, og de kom tilbage for at hevne sig. I Flatøboken
berettes den meget rimelige aarsag til forbitrelsen, at en af
skræ-lingerne blev dræbt af en Karlsefnes folk, og man finder ikke
der, hverken at studens brøl var nogen aarsag til fortørnelse eller
til afbrydelse af den paatænkte handel. I det 9de afsnit af sine
"Studier" synes ogsaa Storm at antyde, at han ikke mener, at
skrællingerne i virkeligheden blev fornærmet paa grund af studens
brøl, men at de anvendte dette som et "paaskud" til at angribe
de fremmede, idet de ønskede at fordrive dem. Dette strider
imidlertid mod sagaens hele beretning. Det er saa langt fra, at
der i denne findes den ringeste antydning til at skrællingerne
ønskede at blive de fremmede kvit, at den tvertimod beretter,
hvorledes de bestræbte sig for at komme i fredeligt samkvem med
dem. Det fremgaar ogsaa baade af beretningen i Flatøboken
og af beretninger om opdagelsesreisende og kolonister efter
Columbus, at de vilde i Amerika bestandig forholdt sig fredelige og
venskabelige, naar de ikke blev forurettet. Men naar de blev
forurettet, var de hellerikke sene til at gjøre gjengjæld.

Storm siger videre: "Vistnok lykkedes det nordboerne ved sine
jernvaaben at holde sig mod overmagten, men blandt de faldne
var endog Snorres søn, Thorbrand. De forstod nu, at dé maatte
være udsat for krig og overfald af de indfødte, og besluttede
derfor at drage tilbage til Straumfjord." Sagaens ord er: "De
beredte sig derfor til at reise, og de agtede sig tilbage til sit eget
land." Dette vil naturligvis sige til Grønland og Island og ikke
bare til Straumfjord, hvor det kun var meningen at standse
midlertidig, dels for at søge efter Thorhall Veidemand, men sikkert
ogsaa for at samle yderligere ladning for deres skibe; thi det er
selvsagt, at de ikke reiste hjem med tomme skibe fra steder, hvor
der var saa fuldt af alle slags værdifulde frembringelser som
baade ved Straumfjord og Hop.

At Karlsefne med et skib og nogle faa folk reiste nord om
og rundt Kjalarnæs for at søge efter Thorhall Veidemand er der
naturligvis ingen grund til at betvile. Men beretningen om, at
Thorvald Eriksson var med, viser sig, som ovenfor paavist, ved
selve sagaens udtryksmaade som en fremmed bestanddel, der i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:36:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sgvinland/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free