Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
en forvansket skikkelse er lappet sammen med beretningen om
Karlsefne. Omtrent det samme kan siges om, at kvinderne i
Straumfjord den tredie vinter "var aarsag til splid". Det er
forstaaeligt, at der af beretningen om Freydis kunde dannes en
slig forvansket fremstilling, som at "de som ikke havde hustruer,
forsøgte at forgribe sig paa hustruerne til de gifte." Derimod
maatte en historie, der digtedes paa grundlag af forestillingen om
de ugifte mænds begjær efter deres næstes hustru, have faaet en
langt anden skikkelse end Flatøbokens beretning om Freydis. Det
maatte blevet en kjærlighedstragedie og ikke en rovmordstragedie.
Gustav Storm siger: "Forfatteren af Grth. ved ikke, at Freydis
var med paa Karlsefnes tog og har derfor omdannet traditionerne
om hende og den strid, hun vakte, til en egen reise." Men nu er
det eneste skrift, hvoraf vi ved, at Freydis vakte nogen strid
ene og alene Grth. I Hauksbok eller no. 557 nævnes absolut ikke et
ord om, at hun havde nogen del i den strid, som der omtales.
Der er snarere antydning til det modsatte. Hvis vi holder os til
sagaens ord, at hun var "eigi heil", og altsaa ved denne tid maatte
have et lidet barn, saa kunde hun vel mindst af alle være med i slige
historier. Selv om vi antager, at det virkelig var Freydis og
ikke Gudrid, som satte sig til modverge mod skrællingerne, saa
beviser det ikke, at hun havde del i striden; thi at være tapper
er ikke det samme som at være ondskabsfuld.
Der er forresten neppe noget i veien for at antage, at Freydis
baade var med i Karlsefnes tog, og at hun senere foretog en reise
sammen med brødrene Helge og Finnboge.
"Den følgende sommer" (nemlig efter det sidste ophold i
Straumfjord), siger Storm, "blev hele kolonisationsplanen
opgivet — rimeligvis paa grund af de indre stridigheder ,— og de
to skibsmandskaber vendte hjemad." Atter en aabenbar feil.
Kolonisationsplanen var, som sagt, allerede opgivet, da de reiste
fra Hop. Naar de forblev i Straumfjord vinteren over, saa var det
vel hovedsagelig, fordi det efter toget nord om Kjalarnæs var
for sent at drage hjem den høst.
Storm indrømmer, at skildringen i Grth. af det sted, hvor
Leif opholdt sig om vinteren, svarer til "sagaens karakteristik af
Hop, det sydligste sted, hvor Karlsefne opholdt sig." Og saa
siger han: "Her kan derfor observationen ved vintersolhverv godt
passe." Ja, det passer paa Leif, men paa Karlsefne, der ifølge
Storm skulde have gjort observationen, kan det ikke passe. Ifølge
Storms egen teori, at Vinland er Nova Scotia, kunde ikke Hop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
