Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
under Bremens erkebispedømme, og det heder, at denne tysker
var netop fra Bremen. Angaaende handel beretter O. A.
Øverland i sin Norgeshistorie, at under Olaf Kyrre, altsaa ikke mer
end omkring 50 aar efter denne tid, "saaes danske, engelske og
tyske fartøier hyppig i de norske havne." Forresten kan det
gjerne være, at sagaskriveren har "konstrueret" denne beretning
om tyskeren. Men deraf følger slet ikke, at beretningen om
Karlsefnes reise til Norge ogsaa er opdigtet.
Storms bemerkning, at beretningen i den gamle chorografi
viser, "at Karlsefne forstod sig paa den kostbare træsort og derfor
drog til Vinland", er eiendommelig. Den nævnte beretning lyder:
"Det er sagt, at Thorfinn Karlsefne (1 Markland) huggede et
træ til en husasnotra og derefter foer at søge Vinland det gode."
Storms slutning er altsaa i virkeligheden, at fordi Kar-.-efne
forstod sig paa masurtræ, saa drog han til Vinland, f01 di han fandt
masurtræ i Markland!
Det er karakteristisk for Storms unøiagtighed i opfatning, at
han faar ud det stik modsatte af chorografiens ord. Ifølge disse
drog Karlsefne for at søge Vinland, efter at han fandt masurtræ
i Markland, og søgte altsaa ikke til Vinland for masurtræets
skyld.
IV. DE TRE OPDAGEDE LANDES GEOGRAFI.
Om "Studiernes" næste afsnit (VI), der handler om "Det
islandske kart over det nordlige Atlanterhav", er intet at bemerke.
Hvad kartet angaar, da er det fra en tid, da man ikke kunde have
synderlig kundskab om Amerikas geografi, nemlig fra slutningen
af det 16de aarhundrede. Det er derfor ikke konstrueret efter
virkeligheden, men hvad Amerikas nordøstkyst angaar, efter en
bogstavelig fortolkning af Hauksbokens retningsangivelser.
Saaledes er hovedretningen mellem "Grønlandia", Helleland, Mark
land og "Winlandia" lagt fra nord mod syd eller lidt øst, mens
den, som vi ved, gaar fra nordøst mod sydvest. "Winlandia" er
lagt paa det nærmeste lige i vest for Irland, og afstanden mellem
Vinland og Irland er, ligeledes i overensstemmelse med
Hauksbokens opfatning, den samme som mellem Vinland og Grønland.
Kartet kan derfor, som Storm siger, "benyttes til at
anskueliggjøre en nyere islændings opfatning ved aar 1590 af de gamle
opdagelser, men ikke til at bestemme disse geografisk."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
