Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o
Islestrædet, saa siger det sig selv, at de maatte seile mod sydøst for at
komme rundt New Foundland, og dette er alt, der behøver at menes
med, at de "bar af fra syd mod sydøst", og seilede, ikke en
dagsreise, som Storm siger, men to, før de igjen kom til land.
Med hensyn til Vinland mener Storm, at det er Nova Scotia,
og at Straumfjorden maaske kan være selve Cansobugten. Denne
løber jo ind til Cansostrædet, der skiller Cape Bretonøen fra Nova
Scotia. Storm mener altsaa for fuldt alvor, at nordboerne kunde
opholde sig næsten et helt aar ved denne fjord og i nærheden af
dette stræde og tilbringe en hel sommer med at undersøge landet
uden at opdage strædet, og uden at opdage, at landet mod nord, eller
rettere, mod øst, var en ø! Naar Storm taler om Cape Bretonøens
østkyst søndenfor Cape Breton, eller om Nova Scotias østkyst, da
er han rent bort i væggene. Her kan ikke være tale om østkyst,
men sydkyst, da kystlinjen løber mod vestsydvest indtil et stykke
vestenfor Halifax, hvor den vender mod sydvest. Storm er ogsaa
paa vildspor, naar han siger, at fjeldene ved Pictou harbor er de
samme som ved Hop, der efter Storms mening er nær ved Halifax,
og naar han siger, at det er den samme aasrække, som stryger
gjennem hele Nova Scotia. Thi det er ikke bare en, men tre
aasrækker, som løber gjennem Nova Scotia, parallelt med hinanden
i samme retning som halvøen. Hvad angaar Thorhall Veidemand,
da kunde han nok drives mod Irland fra et langt sydligere punkt
end Nova Scotia, da Golfstrømmen, der løber mod nordøst, netop
maatte hjælpe til at føre ham i den retning.
Storms "topografiske grunde" for, at Markland er New
Foundland og Vinland Nova Scotia med Cape Bretonøen, vil af det ovenfor
paapegte sees ikke at holde stik.
V. PLANTE- OG DYRELIV I DE OPDAGEDE LANDE.
Han gaar i næste afsnit (VIII) over til en undersøgelse af
plante- og dyreliv i de opdagede lande. Naar det i sagaen kun omtales,
at opdagerne i Helleland saa en mængde hvidræve, saa bør ikke
deraf sluttes, at der ikke var andre slags dyrearter eller nogen
plantevekst der. I Labrador som paa New Foundland er der en
mangfoldighed af forskjellige slags dyr, hjorte, rensdyr, ulve, sorte
og hvide bjørne, forskjellige fuglearter, og i det indre af landet
er der, ligesom i det indre af New Foundland, store skovstrækninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
