Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
der ikke blive tale om nogen egentlig bebyggelse, og altsaa heller
ikke om nogen tømmerdrift eller rydning af skovene. Skjønt der
i det indre af øen er prægtige skove, og skjønt der er hundrede
tusinder af acres, der er udmerket skikket for agerdyrkning eller
kvægavl, saa er der ikke før i den seneste tid, efterat hine love
er ophævet, begyndt nogen bebyggelse af øens indre. Her kan
til-føies, at beretningerne om øens ugjestmildhed ogsaa er en fabel, da
det indre og vestlige af øen har et prægtigt klima. Taagemasserne
paa østkysten hindres fra at trænge ind i landet paa grund af
kystfj eldene. Det er imidlertid forholdsvis ganske nylig, at det
indre af øen er blevet nøiere undersøgt. Endnu omkring aar 1860
fortaltes i skolebøger om New Foundland, at "jordbunden er for det
meste ufrugtbar, og der er sparsomt med tømmer, og det er af liden
størrelse". I en anden skolebog heder det: "Overfladen er vild og
ujevn; klimatet koldt og fugtigt. — Jordbunden er daarlig skikket
for agerdyrkning. — Tømmer er sjeldent." At man netop maatte
faa et ugunstigt indtryk af øen ved blot at iagttage kysten, viser
sig da ogsaa af nyere beskrivelser deraf. I det ovenfor nævnte
verk af Hatton og Harvey karakteriseres kysten som "en
jern-pansret kyst med et frugtbart indre", og om et sted af kysten siges
det, at den "frembyder her et barskt, frastødende udseende". Den
ene af forfatterne har seilet rundt hele New Foundland, og han
giver følgende beskrivelse af kysterne: "Det første syn af kysterne
af New Foundland gjør et ugunstigt indtryk paa den søfarende.
Mørke, truende klipper; mil efter mil af klippefulde vægge fra 200
til 300 fod høie, med kun lidet grønt paa toppen; kneisende
forbjerge og næs, der er formet til vilde og fantastiske skikkelser
ved stødene af Atlanterhavets bølger; skikkelser, der er massive og
frygtindgydende i deres barske storslagenhed. Saadant er det
almindelige billede, der møder den søfarendes øie ved næsten alle
dele af øen. — Den beskyttes af klippefulde skanser, mørke og høie.
— Saadant er udseendet mod søen."–-"Hvis vi antager, at
den søfarende seiler nordover (fra St. Johns) mod Labrador, vil
han finde sig selv glidende langs en høi mur mod søen, med
kneisende forbjerge og barske klipper, der byder havet mørk trods,
mens bølgerne sagtelig skvulper mod foden af de kjæmpemæssige
klipper og legende boltrer sig over de fremspringende klipper langs
kysten. Ingen udsigt af blid skjønhed, ingen smaastenbestrøet
strand beskyllet af bølgerne, ingen fra det indre heldende
skraaninger klædt med grønne skove behøver man at se efter; men der
er storartetheden, de massive lodrette klipper, undertiden formede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
