- Project Runeberg -  Gustaf Storms Studier over Vinlandsreiserne /
71

(1912) Author: Peter Iverslie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71

og hans folk fra en stang, og som gjorde en frygtelig larm, hvor
det faldt ned, har ikke Storm den ringeste hentydning, uden saa
er, at han indbefatter det under valslyngerne. Men selv om han
mente, at det henhørte blandt disse, skulde man dog synes, at
noget tilsyneladende saa uforklarligt og utroligt burde have fortjent
en nærmere omtale. Hvis Storm ikke har kjendt Schoolcrafts
beskrivelse af dette krigsvaaben, har han sandsynligvis anseet
sagaens beretning derom for eventyrlig. Og hvis han har kjendt
den, saa kom den paatverke af hans teori, at Vinland er at søge
i Nova Scotia. Det var nemlig indianerne i New England, som
ifølge Schoolcraft havde en tradition om, at et saadant krigsvaaben
havde været i brug blandt dem. Det tilsyneladende mystiske ved
det opklares ganske ligefrem og naturlig ved, at det bestod i en stor
rund sten, der syedes ind i en fersk hud, der blev fæstet til en
stang. Naar huden blev tør, sluttede den sig tæt om stenen. I
slaget førtes den af flere mand, der med stor kraft slyngede den
fra stangen over fienden. Naar den tørre hud brast, frembragte
den naturlig stor larm. Det kan tilføies, at paa Dighton Rock er der
flere figurer, som indianerne har fortolket som forestillende et
saadant vaaben eller "balista", som det kaldes.

Hvad angaar skrællingernes baade, da er det vist ganske rigtigt,
hvad baade Storm og andre forfattere siger, at det, som sagaerne
kalder "skindbaade", i virkeligheden var baade af birkebark, med
andre ord næverbaade. Af interesse i forbindelse hermed er dog,
hvad den ovenfor omtalte Harvey beretter. Paa en reise gjennem
New Foundland traf han en indianer og hans kone fra det indre af
Labrador. De boede paa en ø i New Foundlands største indsø.
Manden havde lavet en baad, hvis udside han havde beklædt med
hjorteskind med kjødsiden (flesh-side) vendt ud.

Som ovenfor omtalt berettes i Grønlændingathottr eller
Flatø-bokens beretning om vinlandsreiserne, at Thorvald Eriksson og
hans følge traf paa tre "skindbaade" med tre mand under hver
baad. De benyttede dem altsaa som midlertidige boliger. Naar vi
nu i beskrivelser fra opdagelsesreisende efter Columbus finder, at
indianerne paa Nord Amerikas østkyst virkelig benyttede sine baade
paa denne maade, saa skulde man jo anse det som et uimodsigeligt
bevis for paalideligheden af Flatøbokens beretning, og at
Thorvald Erikssons reise ikke som paastaaet af Gustav Storm er
opdigtet. Man maa derfor forbauses over hans paastand, især da
han i omtalen af skrællingernes brug af deres baade baade henviser
til Grønlændingathottr og anfører følgende ord af Jean Cartier:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:36:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sgvinland/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free