Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
"–de har ingen anden bolig end under deres baade, som de
trækker paa land og vender, før de lægger sig."
Ved slutningen af dette afsnit siger Storm: "Franskmændene,
som havde det 16de aarhundredes erfaring for sig, forstod straks
at stille sig i et venligt forhold til de indfødte, som da allerede
var saa sterkt paavirkede af europæerne, at de trængte til disses
tilførsel, og som blev deres forbundne mod andre indianerstammer.
Men nordboerne traf Vinlands skrællinger seks aarhundreder forud,
da disse i de indtrængende fremmede blot kunde se fiender og
derfor straks forsøgte at fordrive dem."
Det 16de aarhundredes erfaring havde neppe noget at gjøre med
det forhold, hvori franskmændene stillede sig til indianerne. Dette
forhold var en følge af franskmændenes eiendommelige tænkemaade
og folkelynne, saa forskjellig fra deres naboer, spaniernes. "Fra
begyndelsen", siger en forfatter i Harper’s New Monthly
Maga-zine, "kom spanierne som grusomme og ubarmhjertige herrer;
franskmændene, paa faa undtagelser nær, som venlige og milde
kamerater." Og han anfører følgende (af en lærd, dr. Pedro
Santander) som udtryk for den aand, der besjælede spanierne
overfor de indfødte: "Dette er det land, der af den evige Fader er
lovet de trofaste, siden vi af Gud er befalet i de hellige skrifter
at tage det fra dem, da de er afgudsdyrkere, og paa grund af deres
afguderi og synd at overgive dem alle til sverdet og ikke efterlade
nogen levende undtagen piger og børn, deres byer røvet og plyndret,
deres mure og huse jevnede med jorden." Om franskmændene
siger han derimod: "De kom for at drive handel, for at undersøge
landet, for fredelige foretagender, og ligeledes for religionens
skyld; men næsten fra den første begyndelse stillede de sig paa
lige fod med indianerne, fremholdt sin religion for dem kun paa
en vindende maade, og med hensyn til deres levemaade var de
villige til at være mere indianske end indianerne selv." Dette
var tilfældet med høie som med låve. Selve generalguvernøren af
Canada, grev de Frontenac, ledede personlig sine indianeres
krigsdans, "idet han sang og svingede stridsøksen, mens en
"wigwam-full" af krigere, nøgne og bemalte som for krig, fulgte dansende
og hylende efter ham, skrigende som mænd besatte."
Naar Storm siger, at skrællingerne seks aarhundreder forud i
"de indtrængende fremmede blot kunde se fiender og derfor straks
forsøgte at fordrive dem", saa er det jo lige tvertimod sagaernes
beretninger. Ifølge disse forsøgte jo skrællingerne fra først af at
komme i fredeligt samkvem med nordboerne. Det var først, da de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
