Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
fra det ute eller 12te aarhundrede i Europa. Ruiner
(ringformede stenrøser) af saadanne baptisterier findes ogsaa paa flere
steder paa Grønland.
Den bekjendte forfatter A. M. Reeves, udgiver af "The Finding
of Wineland the Good", anfører i dette verk et løsrevet fragment
af Kongespeilet, hvori udtales den mening, at der ikke findes
noget land paa jordkloden norden for Grønland. Fordi navnet
Vinland ikke nævnes af Kongespeilets forfatter, har man villet slutte,
at han ikke kjendte til dette og dette skal igjen være tilstrækkeligt til
at bevise, at navnet Vinland paa denne tid var glemt. Men uden
videre at slutte, at en forfatter ikke kjender til, hvad han ikke har
nævnt-, men som en nutids for fatter finder paa at tro, at han burde
have nævnt, er slet ikke "videnskabeligt". Ligesaalidt er den
omstændighed, at en fortidens forfatter muligens ikke kjendte
til en vis ting, noget bevis paa, at hans samtidige ikke kjendte til den.
Lad os nu først se, hvorledes det forholder sig med
vidnesbyrdene om vinlandsreiserne, og siden hvorledes det forholder sig
med Kongespeilet og dets forfatter.
Sagaen i Hauksbok eller Karlsefnes saga antages i sin
foreliggende skikkelse at være nedskreven ikke senere end 1334, altsaa
næsten 100 aar efter den tid Kongespeilet antages at være forfattet.
Beretningen i Flatøboken antages forfattet mellem 1370 og 1390,
altsaa over 100 aar efter affattelsen af Kongespeilet. Begge
beretninger grunder sig naturligvis paa ældre kilder. I Flatøboken
berettes om idetmindste et kolonisations forsøg efter Karlsefnes
tilbagekomst til Grønland, nemlig Freydis Eriksdatters reise, og
som ovenfor paavist sees det at have været Leifs hensigt igjen at
reise til Vinland. Om derfor end Karlsefne opgav tanken om at
kolonisere landet, saa var den ikke opgivet af Leif og hans frænder
eller deres samtidige.
Af en række (dels historiske, dels geografiske) optegnelser
sees, at reiserne til Vinland og dets naboland fortsattes i flere
hundrede aar. Af udtryksmaaden i disse optegnelser, af hvilke
nogle er skrevne et par hundrede aar efter affattelsen af
Kongespeilet, sees at navnene Vinland, Markland o. s. v., forudsattes at
være almindelig bekjendt ialfald paa Island, hvor disse
optegnelser gjordes. Men hvad der var almindelig bekjendt paa Island
kunde heller ikke være ubekjendt i Norge eller paa Grønland.
Hvad nu angaar Kongespeilets forfatter, da er det tre lande,
som han gaar i vei med at beskrive, nemlig Irland, Island og
Grønland. Det er disse tre lande, der i samtalen mellem "fader"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
