Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 02
formodentlig været en drøm, af hvilken hun blev vækket ved det
brag, som omtales.
Saa taler Reeves om "druer, som lod til at modnes paa alle
aarets tider". I Flatøbokens beretning er der absolut intet, der med
rette giver anledning til en saadan bemerkning. Derimod synes
det at have været om sommeren, at to skotske løbere, hvorom
Hauksbok fortæller, fandt druer og "selvsaaet hvede". Hvis der
er nogen sandhed i denne fortælling, saa har ialfald sagafortælleren
sat den ind paa et sted, hvor den ikke hører hjemme. Hvis disse
to folk havde bragt druer til følget paa denne tid, saa havde vel
ikke Thorhallr fundet paa at seile nordefter for at søge Vinland,
men baade han og det øvrige følge maatte have søgt hen til det
sted, hvor de to løbere havde været.
Baade Reeves og Laing fabler om "vinlandske druer, som
frembragte beruselse", og her mener de da, at de har et nyt bevis paa
sagaens upaalidelighed. Det er naturligvis Tyrker, det gjælder.
Alen der staar intet i sagaen om, at Tyrker var drukken. Heller
ikke er hans opførsel en drukken mands. Overstrømmende glad
er han, og hans opførsel er saadan, som man kan vente af en mand
med en sydlændings livfulde temperament. Enhver med lidt
psykologisk indsigt vil forstaa, at den gamle tysker ved synet af druerne
blev levende mindet om sit fædreland, som han ikke havde seet,
siden han var gut. Idet han føler sig ligesom hensat i sit hjem,
begynder han uvilkaarlig at tale tysk. Jeg synes at kunne
forestille mig, hvorledes han ved synet af sine kammerater udbryder:
"Ich habe Weintrauben gefunden!" At der ikke er tale om
beruselse, sees ogsaa deraf, at efter at hans eksaltation har lagt sig, taler
han fuldkommen rationelt.
Den "søde dug" paa græsset faar ogsaa undgjælde. Det har
imidlertid sin fulde rigtighed med den. Folk, der er kjendt i de
angjældende egne, kan bevidne, at der virkelig er steder, hvor der
paa visse slags græs er honningsød dug.
Beretningen om den grusomme Freydis finder Reeves ligeledes
utrolig. Men de, der er nogenlunde fortrolig med oldnorsk
literatur, ved, at der er mange eksempler paa grumme og underfundige
kvinder som Freydis.
Hvad angaar Laing, da skriver han side op og side ned af
sarkastiske udgydelser angaaende enkeltheder i sagaernes beretninger.
De fleste af dem aabenbarer uvidenhed angaaende de forhold og
kjendsgjerninger, hvorom det her gjælder.
Saaledes mener han, at paa den ene side tyder beretningen otn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
