Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
04
tror det er den sidste, der anfører en beskrivelse, der skildrer
New Foundland rigtig som et paradis, og han mener det er dette
raa og kolde land med dets taage og stenheller, og hvor neppe
noget andet kan avles end kjøkkenurter*) og hvorfra Lord
Baltimores koloni maatte flytte, fordi det var "cheerless and desolate",
som er nordmændenes "Vinland".
Indskrifterne paa Dighton Rock finder naturligvis ikke naade
for Laings øine. Han er endog tilbøielig til at tro, at de slet ikke
er menneskeverk, men formet af naturen.
Blandt de ting paa stenen, som Laing gjør ophævelser over,
er at den figur, som skal forestille C i det romerske tal CXXXI
ikke er C, men L vendt op ned. Her grunder Laings sarkasmer
sig atter paa ubekjendtskab med forholdene. I middelalderen
brugte man nemlig netop det anførte tegn til at betegne hundretallet,
og paa Island bruger man det endnu. Det træffer sig altsaa her
som i mange andre tilfælde, at det som anføres som et modbevis
mod en paastand, netop er et bevis for paastandens rigtighed.
Laing mener, at naar de brugte romerske tal, maatte de ogsaa
bruge romersk regnemaade, altsaa C for ioo eller ti gange ti.
Men der er jo intet i veien for, at de kunde bruge f til at betegne
et "stort hundrede" eller 120. Hele tallet fXXXI betegner
altsaa 151, hvilket er antallet af Karlsefnes mænd efter at ni mand
havde forladt ham.
Fordi de amerikanske lærde, med hvem prof. Rafn
korresponderede angaaende Dighton Rock og taarnet ved Newport, erkjendte,
at de ikke kunde sige noget bestemt om taarnets oprindelse, vil
Laing have det til, at disse amerikanere indlod sig i en
tilsyneladende alvorlig drøftelse for at drive gjøn med professoren. Det
synes ikke at falde ham ind, at han derved beskylder sine frænder
paa denne side af havet for en høist utilgivelig raahed og
gemenhed. Det er vel her den hovne John Bull og ikke historikeren,
som aabenbarer sig.
Det er blot en ting, som Laing er villig til at indrømme med
hensyn til nordboernes opdagelsesreise^ nemlig at opdagerne
landede etsteds paa nordøstkysten af Nord Amerika, helst i det
paradisiske New Foundland. For at modbevise, at de landede i New
England, vil han ikke vide hverken af pelsverk eller druer i denne
*) Saadan lød de fleste ældre beskrivelser af New Foundland.
Landets kyster er høie og bjergfulde og ser afskrækkende ud, isbjerge
driver langs kysten og østkysten er ofte indhyllet i taage. Det indre
af øen er helt forskjelligt. Det er dog intet "Vinland".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
