Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III
neskeligt. Og de var svært glade i rødt klæde. Akkurat som vilde.
Og som vilde saa de heller ikke efter, om de røde strimler var
brede eller smale.
Men i hvor smale strimler end Karlsefne og hans fæller skar
det røde klæde, saa maatte det tilsidst tage ende, og nu var det vel,
at Karlsefne lod bringe ud melkevarer, saa som det berettes i
Flatøboken. Skrællingernes behag i melkevarerne tyder ikke paa
aande-agtighed. Af sagaens ord kan man se, hvorledes nordmændene
gottede sig over de vildes graadighed, naar det heder: "Følgen
af handelen var, at skrællingerne bragte sine varer med sig i sine
maver, men lod sine pelsvarer igjen hos Karlsefne og hans følge."
Saa berettes det baade i Hauksbok og i Flatøboken, at
skrællingerne ønskede at kjøbe vaaben. Dette ser heller ikke
aande-agtigt ud. Der berettes ogsaa en hel del andre smaatræk, der slet
ikke ser ud til at være eiendommelige for aander, men passer
derimod meget godt paa vilde, der første gang bliver bekjendt med
ting, som de ikke før har seet. Saaledes heder det i Hauksbok:
"Skrællingerne fandt ogsaa en død mand, og der laa en økse ved
hans side. En af dem tog øksen og hug i træ med den, og siden
den ene efter den anden, og øksen syntes dem en værdifuld ting,
og at den bed godt. Da tog en og hug den i sten, saa øksen brødes,
og de syntes da, at den ikke var til nogen nytte, siden den ikke
kunde staa sig mod sten, og de kastede den bort." En anden
skrælling troede, han kunde lege med jernøkserne som med deres
egne stenøkser og svingede den mod en af sine egne kamerater.
Der berettes nemlig i Flatøboken: "Der var en storvoksen og
vakker mand blandt skrællingerne, som Karlsefne hele tiden havde
holdt for høvdingen. En af skrællingerne havde taget op en økse
og saa paa den en stund og svingede den mod en af sine kamerater
og huggede til ham. Han faldt død med det samme. Da tog den
store mand øksen og saa paa den en stund og kastede den tilsøs saa
langt ud, som han kunde." At skrællingerne blev forskrækket ved
det for dem uvante syn af den stud, der for mod dem med høie
brøl, er naturligt. Derimod vilde det vist ikke, uden de havde seet
det, have faldt nordboer ind, at voksne mennesker skulde blive
forskrækket af en brølende stud. At studen gav sig til at brøle ved
synet af disse vilde mennesker, der visselig i dens øine var ligesaa
sælsomme som i nordmændenes, er ogsaa naturligt. Derimod ser
det ikke sandsynligt ud, at skrællingerne blev saa fornærmede paa
grund af studens brøl, at de siden angreb nordmændene. Men
i Flatøboken berettes om en aarsag til overfaldet, der stemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
