Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
foredrag igjen frem paa scenen. Dennegang er han ovenikjøbet
"døddrukken." Sagaens Tyrker er imidlertid overmaade levende.
Han har fundet druer, et produkt af hans hjemland, som han ikke
har seet paa saa længe. Vi kan let tænke os hans følelser ved
saa levende at mindes sit fædreland. Han begynder uvilkaarlig at
tale sit fædrelands sprog, som saa mange gjør, naar mindet
pludselig vækkes om deres barndomshjem. Som en egte gammel
oprømt tysker gjør Tyrker en mangfoldighed af grimaser. At han
var drukken kan blot de sige, der aldrig har seet en gammel tysker
i glad stemning.
Nansen siger: "–naar vi sidst, men ikke mindst finder, at
i Eirik Raudes saga, som hidtil har gjældt for at være den mest
paalidelige beretning om vinlandsfærderne, er der omtrent ikke et
eneste træk vedkommende disse reiser, som ikke er mere eller
mindre eventyragtigt eller sagnagtigt og i saa stor udstrækning kan
paavises at være laant andetsteds fra osv." Dette kan man
rigtignok kalde at smøre tykt paa. Som ovenfor paavist er sandheden
det stik modsatte af, hvad Nansen paastaar. I beskrivelsen af
Vinland er der ikke et eneste træk, der ikke passer paa New
England, og i beskrivelsen af skrællingerne passer alt paa indianerne.
De par "skipperskrøner" behøver vi ikke at fæste os ved, ligesaalidt
som ved røgen af Thore Hunds kofte eller Gunhild Kongemoders
tryllekyndighed.
Jeg har allerede bemerket, at Nansen er morsom i sit
ubekjendtskab med forholdene paa det nyopdagede Amerikas kyst. Her er
et eksempel til. Han siger: "Han (Adam af Bremen) fortæller
vistnok en ny ting til, den, at vinrankerne derborte skulde give den
herligste vin, men det staar i den mest afgjorte (sic) strid med
sagaernes (?) skildring af disse vindruer som sure." Maaske er
disse druer i et eller andet dokument beskreven som sure. Nogle
af vinlandsfarerne har maaske spist umodne druer, og disse var
naturligvis sure. Men hverken i Hauksboks beretning om
Karls-efnes reise eller i Flatøbokens beretning findes et ord om sure
druer. Hvor bliver der saa af den "afgjorte strid" mellem
sagaernes og Adam af Bremens beretninger? Vi, som bor her i
Amerika og selv har spist disse druer og selv har lavet vin af dem, vecl
naturligvis bedre besked om disse ting end Nansen, selv om han har
titel af professor og er nordpolsfarer.
Nansen har fuldkommen ret i, at "Eirik Raudes saga" (om
Vinland) er "paaviselig sammensat af det ene træk efter det andet,
som er laant fra forskjellige kanter." Men disse træk er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
