Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Over den russiske Grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længe af Sted mellem Husrækkerne uden at se en aaben Dør, et Køretøj eller
et menneskeligt Væsen.
Kommer han i Tanker om, at Nischnij Novgorod er bekendt for sin
Messe, saa vil han drage den Slutning, at den øde Bydel maa være Stedet for
dette berømte Marked, om end den Tanke dog vil fylde ham med Forbavselse,
at denne By, der de ni Maaneder af Aaret er som uddød, udelukkende maa
tjene til dette forbigaaende Øjemed. Messebyen Nischnij Novgorod ligger paa
en lav Halvø mellem Oka og Volga lige overfor det Sted, hvor de forener
sig; den gamle By af samme Navn paa en stejl 400 Fod høj Terrasse paa
den højre Bred af Oka. Messebyen er som en uhyre stor Handels-Karavane,
hvor der aarligt indfinder sig 500,000 Købmænd for at købe og sælge Varer.
I September er dens Indbyggerantal hyppig 100,000 Sjæle, og Værdien af de
ophobede Varer 75 Millioner Dollars (270 Millioner Kroner); i Januar, Februar
og Marts derimod kunde alle dens Beboere anbringes i den mindste af de
derværende Gæstgivergaarde, og alle Vareforraad i et eneste af dens utallige
Magasiner. Der hersker derfor en Slags intermitterende Handelsfeber, efter
hvis aarlige Paroksysme af anstrengt, unaturlig Virksomhed der følger et langt
Mellemrum af Stilstand og Stivnen. At en By af en saadan Udstrækning
med Kirker, Moskeer, Teatre, Torvepladser, Banker, Gæstgivergaarde, en Børs,
henved syv Tusind Butikker og ligesaa mange Beboelseshuse kun benyttes
forbigaaende, og hvert Aar bliver fuldstændig forladt, saa snart den har
tjent til sit Øjemed, synes en i Begyndelsen ligefrem utroligt. Da jeg i Januar
1868 i en kold Vinternat første Gang saa denne enestaaende By, frembød den
et ualmindeligt Billede paa Øde og Trøstesløshed. Maanen belyste de lange,
snebedækkede Gader og bredte et Sølvskær over den gamle Katedrals hvide
Mure og Kupler; i dens milde Lys glitrede Snemasserne, der var blæst ind
mod de lukkede Døre, og de Tusinder af Tage var hyllede i hvidt. Byen
syntes ikke blot ubeboet, men fuldstændig hjemfalden til Ensomhedens og
Isens arktiske Aander.
I Efteraaret 1870 under den aarlige Messe kunde jeg næppe kende
Byen igen. Den var omgiven af en Skov af Master; uophørligt skar den
skærende Dampfløjte gennem den støvhede Atmosfære, ved Bredderne og i
Butikkerne laa der opstablet Varer til en Værdi af 125 Millioner Rubler; alle
Bygninger var overfyldte, 60,000 Personer begav sig daglig over Skibsbroen
til den gamle By; paa den store Boulevard udenfor Guvernørens Hus spillede
et Militærkorps Offenbachs Operettemusik, og i alle Gader i den af den lange
Søvn bundne By bølgede der travle, glade Menneskemasser.
Først i Januar 1885 saa jeg Messebyen igen og fandt den næsten
ligesaa forladt som ved mit første Besøg, men i øvrigt i mange Henseender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
