- Project Runeberg -  Sibirien /
19

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Over den russiske Grænse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stater. Han bliver derfor ikke lidt forbavset ved i Nischnij-Novgorod at finde
6 til 8 (engl.) Mile af Flodbredden bedækket med Skibe; ved at erfare, at der til
Regulering af Skibsfarten findes en egen Domstol med en særlig Jurisdiktion; at
»Pristanen« eller Havnen er undergiven Kontrol af en Embedsmand, der
udnævnes af Handelsministeren og assisteres af en hel Stab af lavere
Embedsmænd; at de Dampskibe, der befarer Volga og dens Bifloder, i Antal overgaar
Skibene paa Mississippi, at Værdien af de Produkter, der aarlig befordres paa
en enkelt af Volgas Bifloder, beløber sig til 14 Millioner Dollars; at endelig
Volgaflodsystemets Vande aarlig bærer 5 Millioner Tons Varer, hvis Transport
kræver 7000 Skibe og næsten 200,000 Søfolk. En dannet Amerikaner burde
naturligvis vide alt dette; jeg vidste det imidlertid ikke, og Opdagelsen af denne
kæmpemæssige Trafik fyldte mig med Forbavselse.

Lørdag Morgen den 6. Juni gik vi om Bord paa en Damper, tilhørende
Brødrene Kamenski, for at sejle 1600 Kilometer ned ad Volga og deretter op
ad Kama til Perm.

Man har paastaaet, at Ægypten er skabt af Nilen. Med ligesaa stor
Ret kan man sige, at Østrusland er skabt af Volga. Befolkningens
etnografiske Sammensætning bestemmes hovedsagelig ved Floden; Landets hele Historie
har i over tusind Aar staaet i nøje Forbindelse med denne; den har haft sin
Indflydelse paa alle de østrussiske Stammers Karakter og Beskæftigelse, og
endnu den Dag i Dag afhænger middel- eller umiddelbart over 10 Millioner
Menneskers Velstand og Trivsel af den. Volga maa i enhver Henseende
betragtes som en af de betydeligste Floder. Dens Længde fra Valdajplateauet til
det kaspiske Hav andrager 3700 Kilometer, dens Bredde ved Zarizyn er ved
Højvande over 48 Kilometer, saa at en Skipper, der sejler fra den ene Bred
til den anden, ganske taber denne af Syne og tror sig paa Havet; den beskyller
ni af Czarrigets Provinser, og ved dens Bredder ligger der 39 Byer og over
tusind Landsbyer og Kolonier.

Den vigtigste Del af Floden er den mellem Nischnij-Novgorod og Kamas
Munding, paa hvilken der, medens Skibsfarten er aaben, passerer 450 Dampere.
Indtil Bøjningen ved Samara frembyder Floden overalt Billedet af det
travleste Liv, og den er bedækket med Dampere, Barker og store Baade, der er
belæssede med Gods fra det østlige Rusland, Sibirien og Centralasien. Alene
Produkterne fra de Egne, der beskylles af selve Volga, er af uhyre Betydning.
Mange af de Landsbyer, som f. Eks. Lyskovo, forbi hvilke Damperen mellem
Nischnij-Novgorod og Kasan passerer, og som set i Frastand fremtræder som
en lille Gruppe af Træhuse, lader aarligt 700 Skibe med Sæd. Sceneriet ved
øvre Volga er langt mangfoldigere og mere malerisk, end man skulde vente
det ved en Flod, der strømmer gennem en jævn, ensartet Egn. Den venstre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free