- Project Runeberg -  Sibirien /
26

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Over den russiske Grænse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Perm, Hovedstaden i Provinsen af samme Navn, har 32,000 Indbyggere
og ligger omtrent 25 Mile fra det asiatiske Ruslands Grænse paa den venstre
Bred af Kama. Den er Uralbjærgenes vestlige Endestation, og hele den meget
betydelige sibiriske Handel tager Vejen derigennem. Ved sit Ydre adskiller
den sig ikke synderligt fra andre russiske Provinsbyer af samme Rang, og
om end renligere og mere velhavende end Nischnij-Novgorod, er den dog i
Henseende til Bygningsart og Beliggenhed langt mindre malerisk.

I Perm, hvor vi kun tilbragte en Nat, havde vi vort første
Sammenstød med det russiske Politi, og endskønt Tilfældet i og for sig var af ringe
Betydning, skal jeg dog fortælle det, da det beviser, hvilken Mistanke rejsende
paa den store Landevej til Sibirien er udsatte for, og hvilken ubegrænset Magt
det russiske Politi har til at tage enhver til Fange og med eller uden Grund
underkaste et Forhør. Samme Dag vi var komne, begav Hr. Frost og jeg os
paa Vej sent om Ettermiddagen for at bestige en øst for Byen liggende Høj,
hvilken vi ansaa for det bedste Punkt, hvorfra man kunde udkaste en Skitse
af Byen. Ved denne Lejlighed kom vi tilfeldigvis forbi Byens Fængsel, og
da det var det første russiske Fængsel, vi havde set, og det desuden laa paa
Vejen til Sibirien, betragtede vi det naturligvis med Interesse og
Opmærksomhed. Kort efter gjorde vi den Opdagelse, at Højen laa meget længere
borte, end vi havde troet, og da Dagen allerede var vidt fremskreden,
besluttede vi at opsætte vor Udflugt til næste Dag. Vi vendte altsaa om, og kom
for anden Gang forbi Fængslet. Næste Morgen tidligt kom vor Plan endelig
til Udførelse. Hr. Frost tog en Skitse af Byen med dens Forstæder, og efter
1 1/2 Times Forløb vandrede vi hjemad. Paa en stor aaben Mark i Nærheden
af Fængslet mødte vi to Drosker, i hvilke der sad fire Officerer i fuld
Uniform, bevæbnede med Sabler og Revolvere. Jeg lagde nok Mærke til, at de
to første skænkede os særlig Opmærksomhed; men da de russiske
Politimænds og Gendarmers Uniformer dengang endnu ikke var mig saa bekendte
som de er nu, vidste jeg ikke straks, hvor jeg skulde føre dem hen. De to
Officerer i den anden Droske forlod deres Vogn, forinden de havde naaet os,
fjernede sig 40 til 50 Skridt og nærmede sig derpaa hinanden efter to
sammenløbende Linier. Ogsaa de to første havde, som jeg bemærkede ved at se mig
om, forladt deres Vogn og kom nu henimod os ganske paa samme Maade.
Da for den Tanke op i mig, at de fire maatte være Politimænd, hvem vi af
en eller anden os ubekendt Grund maatte synes mistænkelige, og at vi vilde
blive sat fast. Da de havde omringet os, bukkede en af dem, en smuk
Gendarmofficer paa henved 30 Aar, for os og sagde: »Tillad mig at spørge, hvem
De er«? — »Vi er amerikanske rejsende«, svarede jeg. — »Hvornaar er De
ankommen til Perm?« — »I Gaar.« — »Hvorfra kom De?« — »Fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free