Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vestsibiriens Sletter og Fængsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danner en lige saa stor Modsætning til det sorte, halvraadne Træ i Husene som
den sjældne Blomsterpragt til den moradsige, træløse Gade.
I Nærheden af Tjumen forsvandt den aabne Slette, det frugtbare,
dyrkede Land, der i saa høj Grad havde overrasket og glædet os, for at give
Plads for en sumpet, næsten uigennemtrængelig Skov, der havde en lige saa
stor Fylde af Blomster som af Stikfluer at opvise. Vejen, der hidtil havde
været forholdsvis jævn og tør, blev nu til en sand Sump af sort, sejgt Dynd,
hvori Hjulene paa vor tunge Tarantas sank ned indtil Akslen, og hvor
vi kom saa langsomt frem, at vi paa 4 Timer kun tilbagelagde knapt 4 Mil.
Der var aabenbart hist og her gjort Forsøg paa at forbedre Vejen ved at
nedsænke tykke Træstammer i Mosegrunden; men overfor Hjulene paa
Tusinder af tungt belæssede Fragtvogne kunde Træet ikke yde tilstrækkelig
Modstand; Vejen var kun bleven knudret, og den formentlige Forbedring
forøgede alle de andre Ubehageligheder for de rejsende med en næsten utaalelig
Skumplen. Da vi ikke kunde holde det ud længere, steg vi af og forsøgte at
gaa; men Solen var saa forfærdelig og Moskitoerne saa vilde og blodtørstige,
at vi efter 20 Minuters Forløb med røde, forstukne Ansigter atter maatte søge
Tilflugt i vor Tarantas og kun medbragte nogle store Blomsterbuketter som det
eneste tilfredsstillende Resultat af vor Spadseretur. Havde Hr. Frost og jeg
været de første Opdagere af dette Land, vilde vi have kaldt det Florida eller
Culexia; thi Blomster og Moskitoer var absolut dets mest karakteristiske og
rigeligst tilstedeværende Produkter.
I et lille Vogterhus i en af de sidste Landsbyer udenfor Tjumen blev
vi hilste af Lyden af en Klokke, hvad der levende erindrede os om en
Auktion. Da vi holdt stille uden for Landsbyens Port, kom Manden med Klokken
os i Møde. Han var iført en lang, sort Dragt; hans hørfarvede Haar hang
ham ned over Skuldrene, og om Halsen bar han en Sparebøsse. Han
henledte vor Opmærksomhed paa et mørkt Maleri i en afbleget, gul Ramme, som
var opstillet paa et Staffeli ved Vejen. Det var aabenbart Billedet af en af
den russiske Kirkes Helgene, men hvorfor det var opstillet dér, og hvad vi
skulde med det, begreb vi ikke. Endelig bad Manden os, under mange Buk og
Korsets Tegn, idet han nedbad Himlens Velsignelse over os, om »for Kristi
Skyld« at understøtte Helgenens Kirke, der aabenbart laa i Nabolaget, med
en Gave. Denne Sammenstilling af Auktionsklokke, Helgenbillede, Toldport
og Kirketigger morede ikke lidt Hr. Frost, og han spurgte, om Gaden tilhørte
Helgenen, og om han var Toldoppebørselsbetjent. Portvogteren svarede, at
Helgenen havde ikke noget med Vejen at gøre; men at hans Kirke var fattig,
og at de ædle Herrer, som kom her forbi, plejede at understøtte den og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
