- Project Runeberg -  Sibirien /
46

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vestsibiriens Sletter og Fængsler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sundhed,« raabte hundrede Stemmer i Kor. »Fængslet er skrækkeligt overfyldt,«
sagde Direktøren, »denne Celle f. Eks. er kun 35 Fod lang og 25 Fod bred og
har kun tilstrækkelig Luft til 35, højst 40. Hvor mange har her sovet sidste
Nat?« spurgte han, idet han vendte sig til Fangerne. »160,« raabte en halv
Snes hæse Stemmer. »I denne Celle,« sagde Direktøren til mig, »findes der
altsaa 4 Gange saa mange Fanger, som den er i Stand til at rumme, og
saaledes er det i hele Fængslet.« Jeg saa mig om; intet Steds noget Spor af
Ventilation, og Luften var saa fordærvet, at jeg næppe kunde indaande den.
Vi besøgte efter hverandre seks Afdelinger eller Celler i Gaarden, som alle
var i den samme Forfatning som den første. I hver fandtes der 3 eller 4
Gange saa mange Fanger, som der skulde være, og 5 eller 6 Gange det Antal,
for hvilket der egentlig var Luftrum til Stede. I de fleste Celler havde
Fangerne ikke engang Plads nok paa Briksene til at sove; de laa paa det
smudsige Gulv under dem eller paa den frie Plads mellem disse og Murene. Da vi
traadte ind i en af Cellerne, kom tre eller fire aabenbart syge Fanger med
blege, sørgmodige Ansigter krybende frem under Briksen.

Efter at have taget Barakkerne i Gaarden i Øjesyn, begav vi os ind
i Hovedbygningen, i hvilken Køkkenet, Værkstederne og Hospitalet befandt
sig, saavel som et stort Antal Celler, der i sanitær Henseende var af langt
værre Beskaffenhed end de, vi tidligere havde set. Hr. Ignatof, der som
tidligere Medlem af Fængselsudvalget kendte de skrækkelige Tilstande, foretrak
ikke at ledsage os.

Paa begge Sider af de mørke, fugtige og smudsige Korridorer var der
svære Trædøre, der førte til Celler paa 80 til 150 □ Fods Fladerum, der
tjente til Opholdssted for 6 til 30 Fanger. Briksene var som de ovenfor
beskrevne, de smaa Vinduer stærkere tilgitrede, Ventilationen endnu mere
mangelfuld. I en af disse Celler saa vi 8 til 10 adelige, der syntes at være dannede
Mænd, og i hvis Nærværelse Direktøren tog sin Hat af. Om de var
»politiske«, véd jeg ikke; men i denne Del af Fængslet blev de politiske forviste i
Reglen indespærrede. Luften i Gangene, i Særdeleshed i anden Etage, var
ubeskriveligt slet. Enhver Kubikfod af den var aabenbart atter og atter bleven
indaandet, indtil den ikke indeholdt et Atom mere Ilt. Den var mættet med
Feberkim fra de uventilerede Sygeafdelinger, med den ildelugtende
Uddunstning fra menneskelige Lunger og urenlige Legemer og med den Stank, der steg
op fra de med Ekskrementer fyldte Beholdere i Enden af Gangen. Jeg holdt
Vejret saa længe som muligt, men ethvert Aandedræt var som Gift, og jeg
befandt mig snart meget ilde af Mangel paa Ilt. Direktøren, der bemærkede
min Bleghed, sagde: »De er ikke vant til Fængselsluft, tænd Dem en Cigaret;
vi skal forlange nogen Vin i Apoteket, saa vil De befinde Dem bedre.« Jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free