Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vestsibiriens Sletter og Fængsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vestsibiriens Sletter og Fængsler. 51
Direktøren talte frit og aabent om de Kendsgerninger, som var bekendte
for enhver i Tjumen, og som han selv over for en fremmed, der havde taget
Fængslet og Hospitalet i øjesyn, ikke kunde fragaa.
Fra Hovedbygningen begav vi os til Kvindefengslet, som laa paa den
anden Side af Vejen i en Gaard, omgivet af et Stakit af tilspidsede Pæle. I
det ydre adskilte det sig kun lidet fra de Barakker, som vi allerede havde
taget i Øjesyn. Cellerne var mellem 120 og 135 Kvadratfod store, og Antallet
af Fangerne varierede fra 3 til 40. Alle Rummene var rene og lyse, Gulvet
og Briksene hvidskurede; hist og her laa der endog en Stump Tæppe paa
Gulvet," og i en Celle lagde jeg Mærke til Potteplanter. Kvinderne maatte lige
som Mændene sove i Rækker paa de haarde Brikse uden Puder og Tæpper,
men Cellerne var ikke overfyldte og Luften i dem betydelig bedre. De fleste
Kvindefanger, af hvilke kun faa havde haarde eller lastefulde Ansigter, syntes
at tilhøre Bondestanden; mange havde deres Børn hos sig. Derpaa gik vi
ind i Fængslet for forviste Familier, ligeledes en af et Stakit omgiven, omtrent
75 Fod lang Træbarak uden særlige Afdelinger, i hvilken der vel opholdt sig
300 Mænd, Kvinder og Børn. Briksene var overfyldte, og Luften slet. Snese
af Børn skreg af Sult og Elendighed, og Mænd og Kvinder saa trætte og ned
slagne ud. Kvinderne i denne Barak var ikke Straffefanger , alle havde de
frivilligt fulgt deres Mænd i Forvisningen.
Under denne grundige Besigtigelse af de forskellige Fængsler var Klokken
bleven et, og Hr. Frost, Hr. Wardropper og jeg gik sammen med Hr. Ignatof
til Frokost. Da jeg vidste, at vor Vært var Kontrahent for Transporterne af
de forviste pr. Bark i østlig Retning, og at han havde været et af de mest
fremragende Medlemmer af Fængselsudvalget i Tjumen, spurgte jeg ham, om
Centraladministrationen i Sibirien var paa det rene med Tilstanden i Tjumener-
Etappefengslet. Jeg erfarede da gennem ham, at de lokale Myndigheder,
Fængselsudvalget og Inspektøren for Fangetransporterne til Vestsibirien Aar
for Aar havde aflagt Beretninger om Fængslet i Tjumen, og at dettes Tilstand
ikke var nogen Undtagelse. Ny Fængsler var en Nødvendighed saavel i det
europæiske Rusland som i Sibirien, men Regeringen havde ingen Penge til
gennemgribende Fængselsreformer og til nye Bygninger, hvad der vel vilde ud
kræve 10 Millioner Rubler. Han indrømmede, at Tilstanden i Fængslet i
Tjumen var skrækkelig, og tilføjede, at han var traadt ud af Fængselsudvalget,
fordi Regeringen havde nægtet at bygge et Hospital.
Alt, hvad jeg havde hørt af Hr. Ignatof og Inspektøren, blev fuld
stændig stadfestet ved Samtaler med andre af Tjumens Beboere og med Em
bedsmænd af Forvisningsadministrationen. Af Indberetningen fra Indenrigs
ministeriets medicinske Afdeling for 1884 saa jeg, at 28,4 % af de forviste i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
