Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Stepperne ved Irtisch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stepperne ved Irtisch. 67
Som Følge af det slette Vejr gav vi Afkald paa, som Hensigten var,
at opholde os i Ischim og fortsatte vor Rejse, efter at vi havde drukket Te
i et Bondehus ved Bredden af Ischim. Da vi havde Byen bagved os og kørte
gennem en lys Birkeskov, bemærkede vi, at en hel Del Mænd, Kvinder og
Børn bevægede sig møjsommelig af Sted i Smudset i den Retning, hvorpaa
vor Vogn slog ind. De fleste var almindelige »Muzhiks«, der havde stukket
Benklæderne ned i Støvlerne, eller solbrændte Bønderkoner i røde og blaa
Kjoler og hvide Hovedtørklæder ; dog manglede der heller ikke Fodgængere
med Paraplyer i den civiliserede Verdens konventionelle Dragt, der aabenbart
tilhørte de højere Klasser. .
Omtrent fire Mil fra Byen saa vi en stor Mængde Mænd og Kvinder,
der i tæt Trængsel og yderst støjende kom os i Møde ; de bar store, trearmede
Kors, hvide og brogede Faner og kæmpemæssige Glaslygter paa sorte Stænger.
Da de kom nærmere, kunde jeg skeine, at Trængselen var størst midt paa
den smudsige Vej, hvor der blev baaret noget højt oppe i Luften paa en lang,
tyk Stang, noget, der saa ud som et Maleri i en forgyldt Ramme. Enden af
Stangen hvilede i et firkantet Træstillads, der paa alle Sider var forsynet
med Haandtag og blev baaret af seks Bønder med blottede Hoveder. Billedets
massive Ramme, der enten var af Guid eller sølvforgyldt, var aabenbart meget
tung, thi de sveddryppende Bærere pustede under Byrden. Foran Billedet
skred en barhovedet Præst med en Bog i Haanden og paa hver Side, i sorte
Dragter, fire eller fem Diakoner, der bar broderede Silkebannere, store, trearmede,
forgyldte Kors og ejendommelige Kirkelygter med brændende Lys, der saa ud
som transportable Gadelygter. Præsten, Diakonerne og alle de, der gik bar
hovedet i Nærheden af Billedet, sang med hæs Stemme en dyb, ensformig Sang,
og de Hundreder, som trængte sig omkring dem, korsede sig i ét væk
og stemmede nu og da i med i Sangen. Mange Bønderkoner vadede bar
fodede gennem det sorte Dynd, og ingen syntes at agte den øsende Regn, der
gennemblødte dem og piskede deres solbrændte Ansigter. Menneskeflokken,
der vel talte 4 til 500 Hoveder, af hvilke over Halvdelen var Kvinder, for
øgedes stadig ved de Grupper af Fodgængere, som vi var kørte forbi.
Efter at vi havde betraadt Sibirien, havde jeg endnu ikke set et saa
ejendommeligt Skuespil, der ligefrem mindede om Middelalderen. Man kunde
tænke sig hensat i det ellevte Aarhundrede i en kristelig Menighed, der, fana
tiseret af Peter af Amiens’ Veltalenhed, med Kors og Banner rykkede ud til
et Korstog.
Da Processionens sidste Etternølere var forsvundne, og den hæse, ens
formige Sang var forstummet, lykkedes det mig ved stor Udholdenhed at af
lokke vor Kusk en Forklaring afOptoget. I den Ischimske Kirke lader det til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
