Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Stepperne ved Irtisch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stepperne ved Irtisch. 69
Vejen lod ganske vist endnu noget tilbage at ønske ; men jo længere
vi kom i sydøstlig Retning, desto mere forbedrede Landets Udseende sig, og
før Middag kørte vi igennem smukt, frugtbart og til Dels dyrket Agerland, der
til alle Himmelhjørner udstrakte sig saa vidt, øjet kunde naa, og kun hist og
her blev afbrudt af nogle Birke eller Pile- og Ellekrat. Steppen var bedækket
med Blomster ; hist og her gav store Strækninger frisk pløjet Land og bølgende
Kornmarker til Kende, at Landet var beboet ; men intet Steds var der et Hegn,
En kirgisisk »AuK
en Lade eller et Hus at se, og jeg blev nysgerrig efter at opdage den Lands
by, hvortil Markerne hørte. Min Nysgerrighed skulde snart blive tilfredsstillet.
Vor Kusk trak pludselig i sine smudsige Tømmer, satte sig til Rette, svang
den kortskaftede Pisk med det lange Smæld over sit Hoved, slog dygtig løs
paa sine fire Heste og raabte med høj Falset og dyb Bas: »Heekh—ja— a—a!«
Firspandet satte sig straks i rasende Galop, saa at jeg havde ondt ved at
trække Vejret; Tarantasen sank ned i en dyb Hule for straks derpaa at
springe i Vejret med en saadan Kraft, at jeg for op fra mit Sæde — der be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
